Fra 01.01.2008 er de hidtidige regler om frister for forældelse af fordringer på henholdsvis 5 og 20 år bortfaldet.
Fristerne er som udgangspunkt erstattet af
· en almindelig forældelsesfrist på 3 år, der kan suspenderes i særlige tilfælde
· den 3-årige forældelsesfrist kombineres med en absolut forældelsesfrist på 10 år. Ved personskade og miljøskade dog 30 år.
Det skal bemærkes, at der gælder særlige forældelsesfrister, der følger af anden lovgivning eller andre bestemmelser i den nye forældelseslov.
Den almindelige forældelsesfrist bestemmer, at fordringer forældes tre år efter forfaldstidspunktet. Dette medfører, at der vil ske forældelse af de fleste krav tre år efter det tidspunkt, hvor kreditor kunne kræve sin ydelse. Får kreditor først kendskab til sit krav på et senere tidspunkt, uden at burde have kendt til kravet forinden, gælder den absolutte forældelsesfrist på 10 år fra fordringens stiftelse (dog 30 år ved personskade og miljøskade).
Af særlige forældelsesfrister kan bl.a. nævnes følgende (listen er ikke udtømmende):
· 5-årig forældelsesfrist for krav, der udspringer fra aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold, f.eks. lønkrav, pensionsbidrag, feriepenge og krav i henhold til konkurrenceklausuler. Samme frist gælder for erstatning eller godtgørelse både efter arbejdsskadesikringsloven og overfor arbejdsgivere, dog forudsat at arbejdsskaden er omfattet af arbejdsskadedefinitionen i loven.
· 10-årig forældelsesfrist, når der er udstedt gældsbrev for fordringen, fordringer registreret i værdipapircentral, når fordringen og størrelsen heraf er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. 10-årig forældelsesfrist gælder endvidere i henhold til pengelån eller ubevilgede overtræk på konti i pengeinstitutter. Fordring på renter og gebyrer forældes dog efter tre år.
Fordring på pension, livrente og underholdsbidrag, eller anden lignende ydelse, der forfalder med bestemte mellemrum, forældes i sin helhed efter 10 år fra sidste ydelse blev, eller kunne kræves, betalt. Fordringer på de enkelte ydelser forældes dog efter tre år.
· 20-årig forældelsesfrist på fordringer i henhold til indlån i pengeinstitutter mv., herunder tilskrevne renter.
De nye bestemmelser kan anvendes på tidligere stiftede fordringer, der ikke er forældede efter de "gamle" regler. Forældelse indtræder dog tidligst 01.01.2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter de nye regler som efter de hidtil gældende regler.
Efter de nye regler sker der egentlig afbrydelse af forældelsesfrister bl.a. når:
· skyldneren erkender sin forpligtelse iht. kravet
· der tages retsligt skridt mod skyldneren f.eks. ved indlevering af stævning eller ved betalingspåkrav påtegnet af fogeden.
Herudover sker der foreløbig afbrydelse af forældelsesfrister, f.eks. hvis:
· en tvist, der har betydning for fordringen, indbringes for en administrativ myndighed – dette vil udløse en tillægsfrist således, at forældelse tidligst indtræder et år efter myndighedens afgørelse
· en tvist indbringes for et privat klagenævn, ankenævn eller lignende – dette vil udløse tillægsfrist som beskrevet ovenfor.
Den hidtidige adgang til at afbryde forældelse alene ved påmindelse er ophævet.
De nye forældelsesregler kan ikke fraviges ved forudgående aftale i forbrugerforhold eller i øvrigt til skade for skyldneren.
