Frivilligt ulønnet arbejde ved "primær drift og vedligeholdelse"

Hvis det frivillige, ulønnede arbejde vedrører organisationens primære drift og vedligeholdelse, medfører det fradrag i dagpengeefterløn og fleksydelse. 

 
Primær drift er f.eks. personaleadministration, økonomi- og organisationsstyring. Primær drift omfatter også arbejde eller andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre, f.eks. udbringning af mad til ældre.
 
Ved vedligeholdelse forstås funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden, såsom at sikre tilførsel af vand, varme eller el, arbejde som forudsætter, at den enkelte er i besiddelse af en autorisation. Men vedligeholdelse er også varetagelse af den daglige rengøring, malerarbejde og lignende.
 
Der er ikke fradrag, hvis arbejdet vedrørende primær drift altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer udføres af ulønnet arbejdskraft.
 
Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører vedligeholdelse, medfører ikke fradrag, hvis: 

  • arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig
     
  • arbejdet udføres lejlighedsvis
     
  • arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationen
     
  • arbejdet i lignende organisationer udføres af ulønnet arbejdskraft
     
  • arbejdet kan udføres, uden at der kræves autorisation.
 
Eksempler på vedligeholdelse, der ikke medfører fradrag: 
  • lejlighedsvis rengøring eller årlig hovedrengøring af klubhuset
     
  • maling af klubhuset eller spejderhytten
     
  • opkridtning af boldbaner
     
  • forårsklargøring af søspejdernes både
     
  • VVS-arbejde og elektrikerarbejde, som ikke kræver autorisation.
Det forudsætter dog, at det ikke er sædvanligt at ansætte lønnet arbejdskraft til denne form for arbejde, og at arbejdet ikke tidligere har været udført af lønnet arbejdskraft.

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686