Fratrædelsesgodtgørelse

Fratrædelsesgodtgørelse udbetales til en medarbejder i henhold til lov, overenskomst, husaftale, ansættelses- eller fratrædelsesaftale.

 
For funktionærer gælder, at fratrædelsesgodtgørelse udbetales til medarbejdere, der opsiges af arbejdsgiveren og hvis medarbejderen har funktionærstatus efter funktionærloven, eller som har fået tillagt funktionærstatus ved aftale.
 
Medarbejderen skal have været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år. Godtgørelsen er henholdsvis en, to eller tre måneders løn. Der udbetales ikke fratrædelsesgodtgørelse, hvis funktionæren ved fratræden går på folkepension, eller hvis funktionæren oppebærer alderspension fra arbejdsgiveren og denne ordning er indgået før funktionæren fyldte 50 år.
 
Funktionæren får ikke fratrædelsesgodtgørelsen ved egen opsigelse, med mindre opsigelsen sker, fordi arbejdsgiverens væsentlige misligholdelse af ansættelsesforholdet gør opsigelsen rimelig. Det bør derfor i forbindelse med fratræden klarlægges, om der er tale om opsigelse fra arbejdsgiverens eller medarbejderens side.
 
Der kan i en række ansættelseskontrakter eller i en personaleaftale være anført et fratrædelsestidspunkt ved f.eks. 60, 62 eller 65 år. Der er her tale om tidsbestemte ansættelsesforhold, hvorfor fratræden ved opnåelse af denne alder efter kontrakten kan berettige til udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse. I henhold til overenskomst eller aftale kan lignende regler være gældende. (Efter indførelsen af reglerne om forbud mod aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet kan sådanne bestemmelser om tvungen fratræden muligvis tilsidesættes som stridende mod det i hele EU gældende princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.)
 
Fratrædelsesgodtgørelsen er skattepligtig ud over et bundfradrag på 8.000 kr., mens der skal betales AM-bidrag af hele beløbet. Bundfradraget reguleres ikke. Bundfradraget forudsætter, at medarbejderen fuldstændigt ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed og at godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen, altså samtidig med at beskæftigelsen i virksomheden fuldstændigt ophører.
 
Da det skattepligtige beløb er personlig indkomst, og skatten ofte vil være topskat, kan det være en fordel at aftale med arbejdsgiveren, at denne indbetaler den del af godtgørelsen, der overstiger 8.000 kr. på en livrente, en kapital- og/eller en ratepension. Den indbetaling, arbejdsgiveren foretager efter sådan aftale, medregnes ikke i den tidligere medarbejders skattepligtige indkomst i udbetalingsåret.
 
Da den lidt lempeligere beskatning er mere gunstig, vil parterne ofte være fristet til at benævne et aftalt „fratrædelsesbeløb“ som fratrædelsesgodtgørelse. I det omfang parterne forsøger at kamuflere løn i opsigelsesperioden som fratrædelsesgodtgørelse, vil skattevæsnet tilsidesætte en sådan aftale. Der bør derfor i ansættelseskontrakten være fastlagt et bestemt fratrædelsesbeløb under hensyntagen til reglerne om godtgørelse.
 
Fratrædelsesgodtgørelse (egentlig) efter funktionærloven eller overenskomst medfører ikke fradrag i efterløn, men andre aftaler kan medføre fradrag.

Eksempel