Inden man vælger forsikring

Inden man tegner forsikringer, er det vigtigt, at man finder ud af, hvilke forsikringer man har behov for i sin nuværende situation. Man skal også være opmærksom på, at en del forsikringsselskaber giver rabat på præmien, hvis man samler sine forsikringer i selskabet, ligesom en del selskaber giver aldersbetingede rabatter eller ændrede vilkår til f.eks. kunder, der er fyldt 50 år.  
Herudover kan præmien for en forsikring afhænge af, hvor stor en selvrisiko man vil acceptere, ligesom det på motorkøretøjsforsikringen har betydning for præmien, hvor mange år man har kørt skadefrit, og hvor man bor i landet.
 
Det er vigtigt, at man læser forsikringsbetingelserne, så man ved, hvordan forsikringen virker, hvilke skader der er dækket, og hvilke der ikke er. Det er ligeledes vigtigt, at man er klar over, at der er en fortrydelsesret på 14 dage, fra den dag man har modtaget forsikringsbetingelser og policen.
 
På internettet findes hjemmesiden www.forsikringsluppen.dk, hvor man bl.a. kan sammenligne priser og vilkår for forbrugerforsikringer. Forsikringsluppen er udviklet i samarbejde mellem forsikringsselskaberne, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen.

Husk at selskabets kundebehandling i tilfælde af skade kan være nok så vigtig som præmiens størrelse, så et godt ry for selskabet kan veje tungere end en præmiebesparelse.



Sidst opdateret 12-01-2010 12:10 

Tilbage til Forsikring

Tilbage til indholdsfortegnelse

 

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide

Den nye udgave af Værd at vide 2010 er lige ved at være klar. Den kan bestilles her på siden fra d. 28. januar

 

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686