Boafgift er den afgift, man skal betale til staten, når man arver. Afgiften afhænger af boets størrelse og af, om og hvordan man var i familie med afdøde. Afgiften påvirkes dog ikke af, om en arv stammer fra fælleseje eller særeje.
Afdødes ægtefælle eller registrerede partner skal ikke betale boafgift. Det samme gælder for de forsikringer og pensioner, ægtefællen eller den registrerede partner får udbetalt.
Samlevere, fraskilte ægtefæller eller børn og stedbørn under 24 år skal heller ikke betale afgift af de løbende forsikringer og pensioner, de arver, hvis de skal betale skat af ydelserne.
De pågældende skal til gengæld betale boafgift, hvis de får udbetalt en samlet sum en gang for alle. Derfor kan det i nogle tilfælde bedst betale sig at sikre børn med løbende forsikring eller pension. I andre tilfælde vil det være mere hensigtsmæssigt med en samlet sum.
Alle andre end ægtefæller og registrerede partnere skal betale boafgift eller tillægsafgift til staten af det, der overstiger det generelle bundfradrag, som sædvanligvis reguleres den 1. januar hvert år. For 2012 er fradraget uændret på 264.100 kr. i forhold til 2011.
Hvis begge ægtefæller dør på samme tid, er der to bundfradrag. Det samme gælder, når den længstlevende i et uskiftet bo dør.
Boafgiften beregnes som 15% af det beløb, der overstiger bundfradraget. Derudover kan der være tale om en tillægsafgift på 25% af arven efter beregning af boafgiften på 15 %, afhængig af arvingens tilknytning til afdøde. Ligesom arveloven har tre arveklasser, er der også tre boafgiftsklasser.
Boafgiftsklasserne kan deles op i Ægtefælleklassen, A-klassen og B-klassen.
