Indtægter, der medfører fradrag i efterlønnen

Udbetaling af feriepenge og ferie med løn, medfører fradrag dag for dag på det tidspunkt, hvor man holder ferien.

 

Feriepenge, der ved flytning til udlandet eller ved overgangen til efterløn udbetales som et engangsbeløb, uden at ferien holdes, medfører også fradrag i efterlønnen.

 

Hvis feriepengene eller løn i ferieperioden er på et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan man få udbetalt forskellen som efterløn.

 

Hvis man holder ferie i et ansættelsesforhold, kan man få omregnet sine feriepenge fra dage til timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer.

 

Efterlønnere der har feriepenge til gode for 2010 og overgår til folkepension senest 1. april 2012 kan undgå modregning i efterlønnen, hvis de vælger at holde ferien i perioden 1. april 2012 til 30. april 2012. Spørg a-kassen. 

 

Der sker også fradrag for disse indtægter:

  • løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde eller ydelser, der træder i stedet for, f.eks fratrædelsesgodtgørelse, hvor arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt
  • indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde
  • indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film mv.
  • legater
  • udbetalt dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag. 


Sidst opdateret 09-01-2012 14:43 

Tilbage til Efterløn

Tilbage til indholdsfortegnelse

 

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686