Er man født den 1. januar 1978 eller senere, skal man have været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag i 30 år, senest fra den dag man fylder 30 år. Det betyder, at man maksimalt skal betale efterlønsbidrag i 30 år uanset efterlønsalderen.
Hvis man er født før den 1. januar 1978 gælder omfattende overgangsregler, hvor kravene til medlemsperiode og perioden med betaling af medlemsbidrag, er kortere.
Der gælder lempeligere overgangsregler for følgende persongrupper:
- født før den 1. marts 1952, (uafbrudt medlemsskab fra 31. marts 1992 til det fyldte 60. år og uafbrudt betaling af efterlønsbidrag fra den 1. april 1999)
- født før den 1. januar 1959, (uafbrudt medlemsskab og betaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til det fyldte 60. år, dog mindst 20 år indenfor de sidste 25 år)
- født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, (uafbrudt medlemsskab og betaling af efterlønsbidrag fra 1. januar 2008 og til man når den til enhver tid gældende efterlønsalder, dog mindst 25 år)
- født før den 1. juli 1964, (uafbrudt medlemsskab og bidragsbetaling fra 1. juli 1999, dog mindst 20 år indenfor de sidste 25 år)
- født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, (medlemsskab og medlemsbidrag i 30 år fra 32 års dagen).
Man bør altid spørge a-kassen, hvis man er i tvivl om hvilke overgangsregler man er omfattet af.
Efterlønsbidraget er 460 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede og 306 kr. for deltidsforsikrede (2012).
Efterlønsbidraget opkræves alle a-kassemedlemmer over 30 år, som ikke skriftligt har fravalgt ordningen.
Hvis man skriftligt vælger ordningen fra inden man er fyldt 60 år, overføres indbetalte bidrag til en pensionsordning. Er man fyldt 60 år, tilbagebetales bidraget kontant og der skal betales indkomstskat. Hvis man dør, udbetaler a-kassen efterlønsbidraget til dødsboet.
Ønsker man at gå fra delpension til efterløn som fuldtidsforsikret, skal man søge om efterløn inden delpensionen bortfalder.
Man skal være opmærksom på, at arbejde og forsikringsperioder i udlandet som hovedregel ikke tæller med til opfyldelse af betingelserne for at få efterløn. Spørg a-kassen