Fortrydelsesordning

Hvis man har valgt ikke at betale efterlønsbidrag, og man ikke kan opfylde betingelserne for at opnå ret til den ordinære efterløn på noget tidspunkt inden folkepensionsalderen, kan man under visse betingelser  fortryde dette fravalg og alligevel opnå ret til efterløn.  

 

Efterlønnen efter fortrydelsesordningen vil som udgangspunkt blive mindre end efter den ordinære ordning. Efterlønnens størrelse nedsættes med 2% af den højeste dagpengesats for hvert hele år, man mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til den ordinære ordning. 

 

Hvis man opfylder 2-års-reglen og har optjent timer til den skattefri præmie, nedsættes præmien med 4% for hvert hele år, man mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til den ordinære ordning.

Når man har fået udstedt sit efterlønsbevis, skal man ikke længere betale efterlønsbidrag.

 

Betingelser for at kunne opnå ret til efterløn efter fortrydelsesordningen:

 

  • man skal være født den 1. juli 1960 eller senere
  • hvis man er født før den 1. januar 1973, skal man have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 1997
  • hvis man er født den 1. januar 1973 eller senere, skal man have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra det 24. år
  • man skal ikke kunne opnå ret til efterløn inden folkepensionsalderen efter de almindelige regler
  • man skal skriftligt melde sig til ordningen senest på sin 47 års-dag.
  • man skal betale efterlønsbidrag i mindst 15 år.


Sidst opdateret 09-01-2012 14:43 

Tilbage til Efterløn

Tilbage til indholdsfortegnelse

 

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686