Fleksibel efterløn
Efterlønsordningen er fleksibel. det betyder at man kan kombinere efterlønnen med arbejde, så man gradvis kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Man kan arbejde i ubegrænset omfang mod fradrag i efterlønnen.
Med udgangspunkt i en 37 timers arbejdsuge, skal arbejdstiden dog nedsættes med mindst 7,4 timer pr. uge, for at der kan udbetales efterløn, (mindsteudbetalingsreglen)
Det er frivilligt om man vil være tilmeldt efterlønsordningen. Hvis man vil have mulighed for at benytte sig af ordningen, skal man som hovedregel have betalt efterlønsbidrag i 30 år.
Tilbagetrækningsreformen
Aftalen om en tilbagetrækningsreform består af tre hovedelementer:
- Forhøjelserne af efterløns- og folkepensionsalderen, der blev besluttet med Velfærdsaftalen i 2006, bliver fremrykket med fem år
- en treårig efterlønsmodel med højere efterlønssats, og hvor efterlønnen i højere grad kommer til at afhænge af ens pensionsformue.
- en seniorførtidspension for nedslidte.
Fremrykning af Velfærdsaftalens forhøjelse af efterlønsalderen og folkepensionsalderen
Den aftalte forhøjelse af efterlønsalderen bliver fremrykket med fem år. Efterlønsalderen hæves med et halvt år om året fra 2014 til 2017. Efterlønsalderen bliver 62 år i 2017.
En treårig efterlønsordning
Der bliver indført en treårig efterlønsordning med højere efterlønssats, og hvor efterlønnen i højere grad kommer til at afhænge af ens pensionsformue:
- Efterlønsperioden forkortes gradvist ved at hæve efterlønsalderen gradvist. Det sker fra 2018 og frem til 2023, hvor man kan gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år
- efterlønssatsen fastsættes til den maksimale dagpengesats i hele efterlønsperioden. Det kommer til at gælde, når efterlønsperioden er tre år. I dag er satsen lavere for personer, der går på efterløn, inden de fylder 62 år, og dermed inden de opfylder 2-årsreglen
- Der indføres samme modregningsniveau for pensionsformuer for alle efterlønsmodtagere uanset, hvornår man går på efterløn.
Modregningen i efterlønnen for pensionsformuer bliver forhøjet fra 60 til 80 procent af beregningsgrundlaget.
- Fortsat mulighed for at optjene en skattefri præmie ved arbejde i op til tre år
- mulighed for at man i 2012 kan få sine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, hvis man ønsker at forlade ordningen.
Efterlønsalder og tilbagetrækningsreformen
Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen forventes at medfører ændringer i efterlønsalder som følger:
- 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954,
- 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954,
- 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955,
- 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1955,
- 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1956,
- 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til den 31. december 1958,
- 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959, og
- 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959.
For personer, der er født efter 31. december 1962, fastsættes efterlønsalderen til 3 år før folkepensionsalderen.
Udbetaling af efterlønsbidrag i perioden 2.4.2012 til 1.10.2012
Med vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen bliver efterlønnen fra 2014 ændret væsentligt, og derfor er der i en 6 måneders periode i 2012 mulighed for kontant at få tilbagebetalt efterlønsbidraget skattefrit. Man må ikke være fyldt 60 år før 2.4.2012.
Udbetaling af efterlønsbidraget medfører:
- man ikke senere kan tilmelde sig efterlønsordningen
- manglende mulighed for op til 147.516 kr. i skattefri præmie
- fritagelse for fortsat at betale efterlønsbidrag
- manglende ret til seniorjob til overenskomstmæssig løn
Retten til seniorjob er betinget af, at man har opbrugt dagpengeretten på 2 års ydelser, fortsat er til rådighed på arbejdsmarkedet, har mindre end 5 år tilbage før folkepension og har ret til efterløn.
Især den manglende ret til seniorjob og retten til skattefri præmie inden overgangen til folkepension betyder, at efterlønsordningen efter ændringerne fortsat er en meget attraktiv og billig forsikringsordning for de fleste erhvervsaktive - spørg a-kassen eller kontakt Rådgivningen.
Seniorførtidspension fra 1.1.2014
Der bliver indført en seniorførtidspension for nedslidte. Ordningen bliver målrettet personer, der har et langvarig og aktuel erhvervstilknytning og mindre end 5 år tilbage til folkepensionsalderen.
Tildelingskriterierne for seniorførtidspension bliver de samme som er gældende for den nuværende førtidspension, men målgruppen sikres en hurtigere og mere enkel vej til seniorførtidspension.
Seniorførtidspensionen er ikke som efterløn – betinget af, at ansøgeren har betalt til efterlønsordningen eller er medlem af en a-kasse.
