Andelsboliger er et begreb, der dækker over flere forskellige boligformer. Dette afsnit handler om private andelsboliger, mens de tidligere sociale boligselskaber, der i deres navn havde ordet „andelsboligforening“, ikke er omfattet. Sådanne boligselskaber er nu omfattet af betegnelsen almene boliger.
En andelsbolig er en bolig, som ligger i en bebyggelse, der ejes af en andelsboligforening. Det er medlemmerne af andelsboligforeningen, der bor i bebyggelsen, og medlemmerne har hver betalt en andel i foreningen.
Andelsboligforeninger kan dannes i eksisterende etageejendomme, de kan dannes af mennesker, der ønsker at bo sammen, og som derfor i fællesskab køber en ejendom, eller de kan dannes i forbindelse med opførelse af nye boliger.
Realkreditlån og lignende for den samlede ejendom er optaget af foreningen, og den enkelte andelshaver kan derfor ikke fratrække renterne på sin selvangivelse. I modsætning til ejerlejligheder og lejeboliger påtager man sig en hæftelse for foreningens gæld, men hæftelsen bør i vedtægterne være begrænset til ens formueandel i foreningen.
Ejendomsskat betales også af foreningen og kan ikke „indefryses“ af andelshaveren, i modsætning til ejeren af en ejerbolig.
Man kan foretage belåning med pantsætning som sikkerhedsstillelse af selve andelsboligen (andelsbeviset).
Hvis man ikke overholder sine betalinger, har långivere og andre kreditorer mulighed for at foretage udlæg i andelsboligen, med den yderste konsekvens, at andelsboligen kan bortsælges på tvangsauktion.
