Handicapparkeringskort

Hvis man er særligt gangbesværet, kan man ansøge om et handicapparkeringskort, der sættes i bilens forrude ved parkering. Kortet er dokumentation for, at indehaveren er omfattet af særligt lempelige parkeringsregler og at man må benytte de specielt afmærkede parkeringsbåse.


Henvendelse om handicapparkeringskort skal rettes til:

 

Danske handicaporganisationers Brugerservice

tlf. 36 75 17 93, hverdage 10-12,

personlig betjening hverdage 13-14.

www.handicap.dk/ibs

 

I forbindelse med bevillingen oplyses om lempelser og gratis parkeringssteder.

 

På hjemmesiden findes oplysninger og ansøgningsskemaer til handicapparkeringskort, kollektivt Falck-abonnement og DSB-ledsagerkort. Som dokumentation for gangbesværet kan man bruge kopi af kommunens bevilling af bilstøtte, eller erklæring fra egen læge. 
 
Brugen af handicapparkeringskortet, som er forsynet med et foto af indehaveren, er gjort mere fleksibel, da kortet ikke kun kan bruges i den handicappedes egen bil, men også i en bil, som den handicappede låner, lejer eller bare er passager i. Kortet kan bruges i hele EU og det meste af verden, så man sikres de samme parkeringslempelser som gælder for handicappede i de pågældende lande.
 
Personer, der er godkendt til at deltage i trafikselskabernes individuelle handicapkørsel til fritidsformål, kan også få udstedt et parkeringskort. 
   
Parkeringskortet skal ansøges og bevilges. Det koster 425 kr. at få bevilget og 250 kr. at få fornyet. Kortet er gyldigt i 10 år. Får man afslag, kan man  klage til Danske Handicaporganisationers Brugerservice, som videresender sagen til Rigspolitichefen til endelig afgørelse. Fristen for klage er 4 uger. 

 

Hvis man ønsker en afmærket parkeringsplads ved sit hjem og/eller arbejdsplads, skal man henvende sig til sin kommune, hvis det drejer sig om en offentlig vej. Er der tale om en privat vej, kan man kontakte ejeren. 

 

Handicapparkeringskortet kan ikke (som det gamle blå skilt) udstedes til institutioner. Hvis en insitutionsbus skal kunne parkere på en handicapplads, skal minmum én af passagerne have et parkeringskort.    



Sidst opdateret 09-01-2012 14:42 

Tilbage til Bilstøtte

Tilbage til indholdsfortegnelse

 

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686