Støtte til køb af bil, i daglig tale „invalidebil", kan ydes til personer, som har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Nedsættelsen af funktionsevnen skal i væsentlig grad forringe vedkommendes evne til at færdes eller til at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.
Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er et behov for kørsel:
- til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og eventuelle families forsørgelse
- til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder
- der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af ansøgerens funktionsnedsættelse og derved i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse.
Der ydes ikke støtte, hvis ansøgers samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel. Nogle kan være berettigede til både at få støtte til bil og komme i betragtning til kørselsordninger, herunder også handicapkørselsordninger. Det ene udelukker ikke det andet.
Bil i forbindelse med arbejde eller uddannelse
Selv om de helbredsmæsige oplysninger tillægges stor vægt, ses der samtidig på kørselsbehovet, hvor der ofte vil være et kørselsbehov i forbindelse med et arbejde eller en uddannelse.
Ved ansøgning om støtte til bil, ("invalidebil"), indgår ansøgerens samlede forhold i bedømmelsen. Man vil se på betydningen af funktionsnedsættelsen i forhold til kørselsformålet (arbejde, uddannelse og fritidsinteresser), boligens og arbejdsstedets placering i forhold til kollektive trafikmidler, eventuelle skånehensyn som følge af lidelsens art mv.
Trivselsbil
Hvis ansøgeren ikke er i erhverv eller under uddannelse, men alligevel søger hjælp til bil, kaldes denne i daglig tale for „trivselsbil“.
I den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen stilles der større krav til de helbredsmæssige forholds betydning ved kørsel til fritidsformål end ved daglig kørsel til og fra arbejde eller uddannelse.
Ud over helbredsforholdene ses på alder, almentilstand og evnen til at færdes, ligesom der skal være et ikke uvæsentligt kørselsbehov, som ikke kan dækkes på anden måde, f.eks. til faste fritidsaktiviteter, familiebesøg og lignende. Her kommer afstand og mulighed for at kunne bruge offentlige transportmidler til at spille en stor rolle.
Der ses også på, hvor langt der er til indkøbsmuligheder, eller hvor langt der er til familie og venner. Det kan ligeledes betyde noget for aførelsen af sagen, hvis ansøgeren har et sommerhus, som benyttes meget.
Det afgørende er, at behov for kørsel i egen bil, sammenholdt med den konstaterede funktionsnedsættelse, er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig lettelse af den daglige tilværelse.
