Ældre Sagen støder ind imellem på forhold, der enten er eller kan mistænkes for at være udtryk for aldersdiskrimination. Det har i nogle tilfælde vist sig, at det offentlige eller virksomheder foretog aldersdiskrimination og i nogle tilfælde har virksomhederne søgt at bortforklare og dække over en diskrimination.
Der er set eksempler på aldersgrænser for tegning af rejseforsikring, leje af bil, fortsættelse af ansættelsesforhold eller for besættelse af stillinger eller offentlige ombud. Mange har formentlig set jobannoncer med angivelse af ”medarbejdere … mellem 25 og 40 år” eller lignende, som jo diskriminerer personer uden for dette aldersspænd. Generelt vurderes aldersbegrænsninger som diskrimination, hvis de ikke er sagligt motiveret i andre forhold end selve alderen.
I EU og Danmark er indført regler om forbud mod aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. I Danmark er det overladt til arbejdsmarkedets parter at indgå overenskomster, der kun indeholder aldersbegrænsninger, hvis disse er nødvendige og af saglig, velbegrundet og hensigtsmæssig karakter.
Skønt mange virksomheder i Danmark har aldersbegrænsninger til det fyldte 60-70. år i deres ansættelsesaftaler – eller i gældende overenskomster - er der ikke mange eksempler på fagforbund, der har krævet fjernelse af disse som selvstændig begrundelse for ophør af jobsituationen. Tværtimod har Ældre Sagen modtaget henvendelser fra medlemmer, som følte utilstrækkelig interesse hos deres fagforbund for aldersdiskriminerende bestemmelser i deres overenskomster og ansættelsesaftaler. Et par sager om aldersdiskrimination ved afskedigelser af 60-årige i forbindelse med fratrædelsesordninger er afgjort af Ligebehandlingsnævnet med positivt resultat for medarbejderne.
Ældre Sagen har i 2011 anlagt retssag mod Beskæftigelsesministeriet og en A-kasse med påstand om fjernelse af reglen om, at medlemsskab af A-kassen automatisk ophører ved det fyldte 65. år. Sagens udfald vil få betydning for mange af Ældre Sagens medlemmer og deres pårørende.
I relation til såvel visse grupper af tjenestemænd som borgerlige ombud såsom nævninge, lægdommere, valgtilforordnede mv. er der fortsat aldersgrænser for adgangen til de pågældende hverv, selvom den med alderen opnåede erfaring kan være en selvstændig styrke for eksempelvis en 75-årig i fuld vigør.
I Danmark er der endnu ikke indført regler om aldersdiskrimination på andre områder end arbejdsmarkedet.
Ældre Sagen har i et europæisk samarbejde presset på for at der indføres regler mod aldersdiskrimination i bred almindelighed. I EU arbejdes med udformning af regler til at forbyde diskrimination blandt andet på grund af alder inden for såvel områderne for varer som for tjenesteydelser – og et direktiv herom forventes indført på et tidspunkt.
Ældre Sagen ønsker, at reglerne om forbud mod aldersdiskrimination ikke udformes eller praktiseres, således at de eksisterende muligheder for at trække sig ud af arbejdsmarkedet, f.eks. på grund af nedslidning, fjernes eller forringes. Blot skal det ikke være et tal på dåbsattesten, der lægges til grund ved vurdering af menneskers egnethed til at arbejde - eller til at opnå hensigtsmæssig forsikring.
Indtil der indføres egnede regler om forbud mod aldersdiskrimination for f.eks. virksomheders markedsføring eller personers behandling på hospitaler, må det overvejes, om et sådant konkret forhold måske er i strid med markedsføringslovens grundprincipper eller i strid med en såkaldt ”behandlingsgaranti” for patienter eller lignende. Derfor kan det måske være en god idé at få en juridisk vurdering, hvis man mener, at man er udsat for en sådan aldersdiskrimination.
