Ældre Sagen støder ind imellem på forhold eller forespørgsler til problemstillinger, der enten er eller kan mistænkes for at være udtryk for aldersdiskrimination. Det har i nogle tilfælde vist sig, at det offentlige og virksomhederne ikke foretog en bevidst aldersdiskrimination og i nogle tilfælde har virksomhederne søgt at bortforklare og dække over en diskrimination. For en del mennesker, myndigheder og virksomheder er det slet ikke erkendt, at et givent forhold kan være aldersbetinget diskrimination, da mange udformer deres annoncering, tilbud, aftaler eller produkter ud fra forestillinger om ældre menneskers evner, aktivitetsniveau, fysiske formåen, indlæringsevne, sygdomsrisiko eller andet, som formodes at være knyttet til en vis højere alder.
Der er set eksempler på aldersgrænser for tegning af rejseforsikring, leje af bil, fortsættelse af ansættelsesforhold eller for besættelse af stillinger eller offentlige ombud. Mange har formentlig af og til set jobannoncer med angivelse af ”medarbejdere … mellem 25 og 40 år” eller lignende, som jo diskriminerer personer uden for dette aldersspænd. Generelt vurderes aldersbegrænsninger som diskrimination, hvis de ikke er sagligt motiveret i andre forhold end selve alderen.
På nuværende tidspunkt er der i såvel EU som Danmark indført regler om forbud mod aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Imidlertid har lovgiverne i Danmark anset arbejdsmarkedets parter for interesserede og motiverede til at indgå overenskomster, der kun indeholder aldersbegrænsninger af saglig, velbegrundet og hensigtsmæssig karakter. Det er muligvis en overvurdering af parternes interesser i at etablere eller opretholde jobs for mennesker, der har passeret 50-55 år. I de senere år har man set flere eksempler på ansættelse af ”det grå guld”, men muligvis som nødløsning, da efterspørgslen på arbejdskraft da var større end i mange år.
Rigtig mange virksomheder i Danmark har i deres ansættelsesaftaler – eller i de på området gældende overenskomster - begrænsninger til det fyldte 60-67. år. Der ses ikke mange eksempler på fagforbund, der har fremført relevante synspunkter i relation til fjernelse af aldersgrænser, som selvstændig begrundelse for ophør af jobsituationen, selvom det for hovedparten af befolkningen må anses usagligt og unødvendigt, at afgøre ansættelsen ud fra en given dato på dåbsattesten. Tværtimod har Ældre Sagen modtaget henvendelser fra medlemmer, som følte utilstrækkelig interesse hos deres fagforbund for aldersdiskriminerende bestemmelser i deres overenskomster og ansættelsesaftaler. Et par sager om aldersdiskrimination ved afskedigelser af 60-årige i forbindelse med fratrædelsesordninger er afgjort af Ligebehandlingsnævnet i 2009 med positivt resultat for medarbejderne.
Ældre Sagen søger løbende at påvirke såvel politikerne som samfundet i øvrigt til at fjerne de øvre aldersgrænser på arbejdsmarkedet og at motivere folk, der har evner og lyst til at fortsætte på arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år.
I relation til såvel visse grupper af tjenestemænd som borgerlige ombud såsom nævninge, lægdommere, valgtilforordnede mv. er der fortsat aldersgrænser for adgangen til de pågældende hverv, selvom den med alderen opnåede erfaring kan være en selvstændig styrke for eksempelvis en 75-årig i fuld vigør. Dette er imidlertid ikke en erkendelse, der er særlig udbredt i Danmark.
I Danmark er der endnu ikke indført regler om aldersdiskrimination på andre områder end arbejdsmarkedet. Dette på trods af eksempler på aldersbegrænsninger i forsikringer, låne- og kreditforhold, hospitalsbehandling, internettjeneste og så videre.
Ældre Sagen har i et intereuropæisk samarbejde søgt at presse på for indførelse af regler mod aldersdiskrimination gældende i bred almindelighed. I EU arbejdes med udformning af regler til at forbyde aldersdiskrimination inden for såvel varer som tjenesteydelser – og direktiv herom forventes indført indenfor få år. Danmark har ikke hidtil været et foregangsland på dette område. Men den stærkere ældre generation, som er på vej, vil formentlig prøve at påvirke politikerne til at få fjernet aldersdiskriminationen på flere områder af tilværelsen.
Ældre Sagen ser gerne, at reglerne om forbud mod aldersdiskrimination ikke udformes eller praktiseres, således at de eksisterende muligheder for at trække sig ud af arbejdsmarkedet, eksempelvis på grund af nedslidning, fjernes eller forringes. Blot skal det ikke være et tal på dåbsattesten, der lægges til grund ved vurdering af menneskers egnethed til at arbejde - eller til at opnå hensigtsmæssig forsikring.
Indtil indførelse af egnede regler om forbud mod aldersdiskrimination for eksempelvis virksomheders markedsføring eller personers behandling på hospitaler, kan det overvejes, om et sådant konkret forhold måske er i strid med markedsføringslovens grundprincipper respektive i strid med en såkaldt ”behandlingsgaranti” for patienter eller lignende. Derfor kan der være idé i at få en juridisk kvalificeret vurdering, såfremt man anser sig for udsat for en eller anden form for generende aldersdiskrimination.
