Forårssolen skinner ind ad vinduerne hjemme hos min mor. Vi taler om forårets komme, og blomster og forventningerne til at sidde ude i solen, og dufte til verdenen.
Det kniber med at huske navnene på de forskellige blomster, men ved fælles hjælp finder vi dem begge frem fra hukommelsen. Min mor er god til at huske duftene, og beskriver dem på lidt indviklede og indforståede måder.
Hvad hedder den blomst, som er hvid og dufter meget af dame?, spøger min mor.
Er den sød i duften?, spøger jeg, og min mor svarer ja.
Har du haft den i haven? Og min mor svarer: Ja, lige ved siden af stensætningen.
For 30 år siden boede min mor og far i et andet hus, som havde en stensætning nedenfor terrassen. Her voksede de flotteste liljekonvaller, og spredte deres duft.
Et dejligt minde fra en svunden tid.
