En dag, jeg ryddede op, fandt jeg en kasse med diasbilleder. Det var lysbilleder fra min far og mors bryllup, min søsters barnedåb, og fra mine første tre måneder. Jeg fik dem scannet ind til digitale billeder, og tog over til min mor for at vise hende billederne på min bærbare computer.
Hun synes, det var sjovt at se dem. Mest fordi jeg var begejstret. Det gik langsomt op for mig, at jeg lige så godt kunne have vist hende billeder af vildt fremmede mennesker. Hun kunne dog kende sig selv, og kunne også huske, at en bestemt kjole havde været dyr. Den blev købt i Crome & Goldschmidt på Strøget.
Heldigvis er min søster 7 år ældre, og hun kan sætte navn på mange af tanterne og onklerne fra min barndom.
Min mor har ikke længere nogen egen historie – kun den andre forsøger at skabe for hende. Og den forsvinder også lige så hurtigt som et snefnug i tøvejr.
