Min mor faldt forleden dag. Lige efter et besøg fra hjemmeplejen midt på dagen, faldt hun over et stoleben. Hun havde sit kaldeapparat på sig, men det virkede ikke.
Jeg tror, det var en sjette sans, der fik mig til at ringe flere gange til hende den eftermiddag. Da hun heller ikke tog telefonen ved femtiden, kørte jeg derover. Og der lå hun på køkkengulvet – kold, bange, tørstig og toilettrængende. Heldigvis var hun ikke kommet til skade fysisk, men psykisk var hun i en slem forfatning. Efter lidt pleje og omsorg fik vi talt om, at alle systemer jo kan svigte.
Jeg tog kontakt til alarmcentralen, som ikke havde fået noget nødopkald, og så testede vi systemet mange gange – der var hul igennem hver gang. Hjemmeplejen kom på det tidlige aftenbesøg, og der faldt ro på.
I dette tilfælde er det godt, at min mor ikke kan huske. Da jeg ringede senere på aftenen var hun igen tryg, og dagens ubehagelige oplevelse var glemt.
