Fortæl din historie – det hjælper!

Af Dorthe La Cour søndag 06. december 2009

I forrige uge havde jeg fornøjelsen at holde foredrag på Stadsbiblioteket i Lyngby om min bog. Til en fyldt og helt stille sal fortalte jeg min private historie. 

 

Efter mit foredrag kom en jævnaldrende kvinde hen til mig. Med tårer i øjnene sagde hun: Det er så svært at være pårørende, og jeg synes ikke, der er hjælp at hente. 

 

Sådan føles det i perioder, og hjælpen kan være svær at få øje på. Derfor er det så vigtigt at tale om følelserne, afmagten, vreden og smerten. Når vi pårørende sætter ord på vores tanker og oplevelser, er vi med til at sætte fokus på at være pårørende. 

 

Ord giver håb om at netværk, forskning, viden og meget mere vil blomstre til gavn for os og for vores demente. 

 

Fortæl din historie – det hjælper! 

 

Og så til slut et spørgsmål: Har du talt om at være pårørende til en dement i dag? 

Kommentarer
Mette Flyger
fredag 08. januar. 2010 kl. 11:07
Hej Min mor er temmelig dement, hun bor alene da min far er blevet meget syg og er kommet på plejehjem, han har ellers passet hende,vi skal have hende på plejejem men det er bare så svært da ´hun ikke selv vil flytte, hun render rundt op og ned af gaden i sommertøj, hun får mad fra kommunen men det giver hun til hunden hun lever at chokolade og vingummi, der er slemt men jeg hved ikke hvad jeg skal gøre har søgt værgemål men det kan godt tage et stykke tid. Jeg føler at jeg svigter hende, også fordi minfar er blevet så syg, der har været så meget med at passe ham, jeg har 2 brødre og de hjælper også men da jeg bor i samme by som min mor er det jo naturligt mig der har mest kontakt til hende,hun ville få det så godt på et plejehjem men hun vil ikke, er stædig som bar fanden og bliver ret hurtigt sur og arrig. Nå nu fik jeg lidt luft det går nok alt sammen. mette
     
 
Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686