Når man mister en nær pårørende, stiller mange voksne sig spørgsmål om, hvordan de skal formidle dødsbudskabet til børnene, om børnene skal se afdøde, og om børnene skal deltage i afskedsceremonien og begravelsen samt om, hvilken betydning det har, at børnene ser de voksne sørge.
Barnet skal have snakken om dødsfaldet med enten forældrene eller en anden person, der står barnet nær. Børn behøver tid til at forberede sig på det, der kommer. Det er derfor nødvendigt, at den voksne tager sig den nødvendige tid, ligesom det bør ske i et egnet rum, og mens begge sidder ned. Det er også vigtigt, at man er meget konkret. Man skal undgå omskrivninger af døden, som søvn, eller rejse eller sjæl. Sig fx: ”Farmor er død, hendes hjerte er holdt op med at slå, hun har ikke ondt mere.”
Børns reaktioner
Børnenes reaktion kan variere meget. Som voksen må man være forberedt på alt fra gråd, fortvivlelse til højlydt benægtelse og protest. Derfor er det vigtigt, at den ydre ramme (rummet) er sådan, at barnet kan tillade at give udtryk for sine følelser, og at man kan sidde uforstyrret med barnet bagefter. Holde om barnet, mens det afreagerer. Fysisk kontakt kan berolige.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn i sorg agerer anderledes end voksne. Børn går ind og ud af sorgen. Det ene øjeblik græder de og spørger til døden, og et splitsekund efter er de ude og spille fodbold med kammeraterne på vejen. En sådan reaktion er helt sund og naturlig.
Nogle af de almindeligste sorgreaktioner hos børn er:
- Angst
- Stærke minder
- Søvnforstyrrelser
- Tristhed, længsel og savn
- Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd
- Skyld, selvbebrejdelser og skam
- Skolevanskeligheder
- Fysiske gener
Inddrag barnet
Dødsritualer er med til at gøre det uvirkelige virkeligt. De er med til at forhindre fantasier og fremme sorgarbejdet. Det gælder for voksne såvel som for børn. Børn har således også behov for at se den døde, inden kisten lukkes, og for at være med til begravelsen. Børn har brug for at vide, at den døde krop skal begraves i jorden, eller at den bliver brændt til aske. Grunden til at mange voksne er i tvivl, om de skal inddrage børnene skyldes ofte, at de har negative oplevelser fra deres egen barndom. De voksne kan også tro, at de beskytter børnene ved ikke at inddrage dem, men derved giver de rum for fornægtelse af tabet og grobund for fantasier.
Inden man taget et barn ind for at se den døde eller hvis barnet skal deltage i begravelse eller bisættelse bør man
- Forberede barnet på, hvad der skal ske
- Sikre at barnet følges af en kendt voksen
- Give barnet mulighed for at bearbejde sine indtryk
- Forberede barnet på de voksnes reaktion – at de voksne også kan græde af sorg.
Større børn kan have glæde af at deltage i forberedelserne til begravelsen/bisættelsen. De kan godt have en mening om, hvilket tøj afdøde skal have på, hvilken musik der skal spilles, hvilke blomster kisten skal smykkes med osv.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være situationer, hvor det ikke er tilrådeligt for hverken børn eller voksne at se de døde, men der skal meget til. Her er forberedelserne til situationen og god opfølgning vigtig. Ligeledes må man respekterer, hvis barnet ikke vil se den døde og ikke vil være med til begravelse/bisættelse. Man må ikke presse børn til at deltage. Derimod er det vigtigt at forsøge at ændre barnets modstand ved at forklare barnet, hvad der vil ske, og hvorfor det er vigtigt, at de deltager.
