Pårørende fuldmagter

Her finder du 3 standardiserede fuldmagtstyper til udfyldelse og anvendelse for dig, som ønsker at give en anden person adgang til at handle for dig.

 

3 standardiserede fuldmagter og en vejledning

 

Hvad er en fuldmagt?

Mister man evnen til at handle fornuftsmæssigt på grund af eksempelvis demens, kan det være praktisk at have givet en anden person fuldmagt til at handle på ens vegne (en såkaldt fuldmægtig). Det kan være en mulighed for at videreføre selvbestemmelsen for tiden efter tab af åndsevner.

 

En fuldmægtig, der har særlig indsigt på det valgte område og har kendskab til dine ønsker på området, vil være hensigtsmæssig.

 

Type af fuldmagt kan vælges til venstre, ligesom den omfattende vejledning kan vælges i sin helhed.
 Når du udskriver de to førstnævnte fuldmagter, følger vejledningen med i sin fulde længde. Dette for at vigtigheden af at have læst den understreges. Ansvaret for korrekt udfyldelse og brug af de elektroniske formularer her på siden, er dit alene, men vejledningen om brug af fuldmagter er til både dig og de valgte fuldmægtige.

 

Gyldighed

En fuldmagt skal for at være gyldig udstedes på et tidspunkt, hvor den, der underskriver fuldmagten (fuldmagtsgiver), har handleevnen i behold og fuldt ud forstår virkningerne.

 

Og fuldmægtigen (den, der skal kunne handle i henhold til fuldmagt) skal være villig til at påtage sig opgaverne ligesom det skal være en person, som fuldmagtgiver mener at have tillid til også i fremtiden. 
 

 
Hver af Ældre Sagens forslag til fuldmagt kan i mange tilfælde gøre en værgebeskikkelse (på området) overflødig, men skal i så fald være oprettet og ajourført, inden behovet for værgebeskikkelse opstår.

 

Særligt for økonomi og fast ejendom fuldmagten

De to fuldmagtstyper (fast ejendom og økonomi) forudsætter, at udsteder er i ægteskab på anvendelsestidspunktet og bør ikke anvendes af "papirløst" samlevende, da de ikke har formuefællesskab. 

 

For uddybende information om værgemål og fuldmagter se afsnittet i Ældre Sagens opslagsbog "Værd at vide":

 

 

 Hvilken fuldmagtstype?

Er du i tvivl om i hvilke situationer de enkelte fuldmagtstyper skal bruges, så få overblik i dette skema. 

Find overblikket her

 

 Mere om fuldmagter
 
Vil du vide mere om fuldmagter og værgemål, før du bruger de elektroniske fuldmagter, kan du læse mere i vores opslagsbog.
Læs afsnittet i Værd at vide om værgemål og fuldmagt
Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686