Spørgsmål:
Hun bor i en lejlighed i Vanløse, og jeg bor i Sønderjylland, så jeg har ikke så tit mulighed for at besøge hende. Til gengæld taler jeg i telefon med hende mindst hver anden dag. Hun har hidtil klaret sig selv uden hjælp og er fysisk ved godt helbred.
Her på det sidste ringer hun ofte til mig om natten og kan ikke huske, at vi har talt sammen om dagen. Hun lyder i det hele taget noget forvirret. Jeg har også på fornemmelsen, at hun ikke får købt ind, som hun plejer, så jeg er også i tvivl om hun får noget ordentligt at spise. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal tackle situationen. Kan I hjælpe?
Svar:
Det er ikke ukendt, at familier, der bor geografisk adskilt, kan have meget svært ved at hjælpe deres nærtstående, når svækkelse bliver en del af livsvilkårene. Selvom man har de bedste intentioner, kan det være en næsten umulig opgave, for hvad er det for signaler, man skal reagere på, og hvilke handlemuligheder har man? Det er let at havne i en situation med frustration, skyldfølelse og afmagt.
Hvis du har mulighed for at besøge din faster, vil det være det optimale. Så kan du ved selvsyn konstatere, hvordan det står til. Hvis situationen fortsat er bekymrende, så må du tale med din faster om at søge hjælp. Det kan være visitation til hjemmehjælp eller en tid hos den praktiserende læge.
Jeg vil foreslå, at du taler med hende om, at du vil kontakte visitator i kommunen angående visitation til hjemmehjælp. Så sikrer du, at der kommer en person i hjemmet, som kan tage hånd om situationen. Det vil være en god idé, hvis du kan få din faster til at give dig en fuldmagt til at handle på hendes vegne i personlige forhold. Det gør det lettere for dig at agere.
Kommunens personale har tavshedspligt. Det betyder, at de kun, på baggrund af en fuldmagt, må videregive oplysninger til dig om din faster, men de må godt modtage oplysninger fra dig.
Oprettet: September 2009
