Spørgsmål:
Vi har nogle problemer omkring ægteskab/arveret, som I måske kan belyse for os. Vi er begge over 70, har tre voksne børn hver fra første ægteskab, vores ægtefæller døde for cirka 25 år siden. Vi er studiekammerater og har kendt hinanden i 50 år. Den ene af os sidder i uskiftet bo, ejer et gældfrit rækkehus, har en livrente i banken, og havde i 2007 en skattepligtig indkomst på 316.000 kroner.
Den anden har skiftet med sine børn for 25 år siden, har en andelslejlighed, nogle værdipapirer, en tjenestemandslignende pension og en skattepligtig indkomst i 2007 på 328.000 kroner. Vores ønsker for fremtiden er: at gifte os den 8.8.08, at bo sammen og blive sambeskattet. Vi vil gerne beholde begge boliger, og hver sin folkeregisteradresse. Vi vil begge oprette særeje med den klausul (om muligt), at al arv ved dødsfald går til egne tre børn, og at vi ikke arver hinanden, at den kvindelige part, hvis hun er længstlevende kan få enkepension.
Svar:
Ved jeres nye ægteskab skal den part, der sidder i uskiftet bo, skifte med sine børn, med mindre de giver arveafkald. Gør de det, skal I være opmærksomme på, at de derved giver endegyldigt afkald på arveret efter deres far. Derfor bør et sådant afkald bør gøres betinget af, at den ene part giver afkald på al arv efter den anden part, og at der indgås ægtepagt med fuldstændigt særeje mellem jer.
Det skulle ikke give problemer, da I under alle omstændigheder skal give arveafkald efter hinanden for at sikre, at al arv efter jer ubeskåret går til jeres respektive børn, ligesom det fremgår, at I agter at have særeje i jeres ægteskab.
For så vidt angår den ene parts tjenestemandspension vil den anden part ikke være berettiget til enkepension, da ægteskabet ikke er indgået før dennes pensionering. I skal være opmærksomme på, at en ægtepagt ikke regulerer arveforholdene, så I skal altså have både ægtepagt, gensidige arveafkald samt arveafkald fra den ene parts børn på plads for at få det ønskede resultat Jeg anbefaler jer derfor at kontakte en advokat til at udarbejde dokumenterne.
Jeres ønske om at bevare begge boliger påvirker ikke jeres formueretlige og arveretlige forhold, men I bør være opmærksomme på, at man har pligt til at lade sig folkeregistrere på den adresse, hvor man hovedsagelig har ophold. Derfor må I sikre, at den kommune (og eventuelt andelsboligforening), hvor I ikke bor, accepterer, at den pågældende bolig ikke har en registreret
beboer.
Oprettet: Juni 2009
