Farvel til arbejdsmarkedet

Det kan være en stressende periode, når du forlader arbejdsmarkedet og skal finde din nye plads i samfundet. Med forberedelse kan du undgå stress

 
­

 

 

Stressen er ofte forbundet med, hvis du har en del uafklarede forhold, som ikke er gået i orden fx din pension, eller hvad du nu skal bruge tiden til? Men når først rammerne er lagt, så falder der efterhånden ro på, og stressen aftager sig. Langt de fleste finder også ud af, at selv om de ikke er på arbejdsmarkedet længere, så har de stadig travlt, men uden at være stressede. Alle undersøgelser viser da også, at ældre mennesker er mindre stressede.

 

Du kan undgå, at din arbejdsfri tilværelse begynder med stress, hvis du allerede forbereder dig, mens du er på arbejdsmarkedet, og tænker tanken:

 

Hvad skal jeg, når jeg forlader arbejdsmarkedet?

 

Og det gælder både dine økonomiske forhold, måske også boforhold og interesser.

 

Har du ikke fået tænkt tanken, men føler at du står med en masse uafklarede ting, skal du ikke lade dig gribe af panik. Sæt dig ned og definer dine mål:

 

Hvad vil jeg?

Hvad kan jeg?

 

Det giver dig et overblik over, hvordan din kommende tilværelse vil forme sig.

 

Tekst: Gitte Roe Eriksen, journalist

 

 

 

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686