Folkepensionen vil fortsat være den dominerende indkomstkilde for en stor del af de mennesker, der pensioneres i de næste 20-30 år. Det skyldes, at det først var i 1993, at arbejdsmarkedspensionerne
for alvor blev udbredt.
Folketinget besluttede i 1998 at nedsætte pensionsalderen fra 67 til 65 år, så hvis du er født før 1.7.1939, kan du få folkepension som 67årig, og er du født efter den 1.7.1939 kan du få den som 65årig.
For at være berettiget til folkepensionen skal du som hovedregel være dansk statsborger og have bopæl i Danmark.
Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg.
Du kan evt. beregne din egen folkepension via www.borger.dk
Ansøgning om folkepension
Du skal søge om folkepension i din bopælskommune. Kommunen udsender ansøgningsskema nogle måneder inden du fylder 65 år. I ansøgningsskemaet stilles spørgsmål om alle de forhold, der har betydning for, om du er berettiget til pension, og som har betydning for pensionens størrelse.
Særlige tillæg
Du har mulighed for at søge om særlige tillæg til folkepensionen – helbredstillæg og personlige tillæg. Du kan også søge tilskud til varmeudgifterne – varmetillæg.
Læs mere under "Offentlige tilskud".
De økonomisk svagest stillede folkepensionister får som supplement en årlig ældrecheck.
Læs mere om folkepension i "Værd at vide".