Så længe lønsedlen dukker op hver måned, har du måske ikke de store tanker og betænkeligheder ved fremtiden rent økonomisk. Eller også er du i fuld sving med at spare op til den tredje alder.
Men lige pludselig står pensioneringen for døren, og så er det vigtigt, at du skaber dig et grundigt overblik over din/jeres situation og får tilrettelagt den fremtidige økonomi. Ofte er ægtepar eller samlevende ikke lige gamle, når de forlader arbejdsmarkedet. Typisk er manden ældst og forløbet vil kunne se ud som følger:
- Han går først på efterløn
- Efter et par år går hun på efterløn
- Så går han på folkepension
- Til sidst går hun på folkepension
Et forløb som beskrevet vil betyde, at jeres indkomst, efterhånden som I overgår til de forskellige ordninger, umiddelbart vil falde gradvist.
Heldigvis har næsten alle en række supplerende pensionsordninger, som de kan supplere efterløn og folkepension med. ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension), LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond), og den overvejende del har også arbejdsmarkedspensioner, altså ordninger administreret af arbejdsgiver. Mange har dertil kapitalpensioner og anden opsparing, og rigtig mange har fast ejendom med store friværdier.
Nu gælder det om, at I kombinerer og får tilrettelagt jeres økonomi, så forløbet og nedsparingen bliver så optimal som muligt. Det gør I altså ved hjælp af jeres:
- Pensionsordninger
- Penge I har
- Friværdi, der er placeret i hus og sommerhus.
Få hjælp til planlægningen
Øvelsen og kunststykket, når du skal pensioneres, er, at få timet nedsparingen rigtigt, altså at bruge dine pensioner og friværdi i den rigtige rækkefølge.
Det kræver et stort overblik, ikke mindst omkring samspillet mellem private pensioner og offentlige ydelser. Går du i banken, eller søger du råd i dit pensionsforsikringsselskab, så er der den indbyggede svaghed, at de der udelukkende rådgiver omkring egne produkter.
Derfor er det vigtigt, at du selv tager ansvar og forsøger at skabe dig et overblik over hvilke muligheder der er, og at du søger råd mange steder og får hjælp til planlægningen.
På internettet findes der forskellige værktøjer, som kan være dig behjælpelig, bl.a. ”Pensionsinfo”. Her kan du ved hjælp af digital signatur få adgang og gå ind og se hvilke pensionsordninger du har liggende. Ikke alle er omfattet af Pensionsinfo i dag, men pr. 1.3.2008 vil stort set alle banker, forsikringsselskaber mv., med undtagelse af LD, være omfattet af Pensionsinfo, og der kan du så få et samlet overblik over, hvilke opsparinger du har.
Alle oplysninger skal lægges frem.
Få samlet al tilgængelig information om alle de penge, friværdier, pensionsordninger du har, det samme gælder for ægtefællen/samleveren. Husk også penge, du har stående, frie midler, fast ejendom eller beløb, du har arvet.
Hvad gør jeg så?
Start med at erkende, at dette tager nogen tid, det er vanskeligt, men værd at investere i. Et andet godt råd til par er: Vær sammen om løsningen om denne opgave. Sæt jer ind i, hvad opgaven går ud på, så begge ved, hvad I snakker om, og deler ansvaret.
Start med at indsamle informationerne systematisk, få dem lagt i orden, få læst på lektien, prøv at sætte jer ind i, hvad dette her går ud på, ring eventuelt til Ældre Sagen og få råd og vejledning om, hvordan denne fase skal tilrettelægges.
Når alle oplysningerne er samlet, er det måske senere muligt at tilrettelægge pensionsplanlægningen, eller også må du/I søge hjælp. Selvfølgelig kan I gå i banken, de har værktøjer der kan hjælpe,men gør jer klart, at I sidder overfor en sælger – så hør på dem, lad dem vise jer, hvad de kan og sov et par gange før I træffer beslutninger.
Få mere information
Du kan få flere oplysninger om pension og økonomi her:
www.pengepriser.dk
www.borger.dk
Dansk pension i udlandet
www.penge.dk
