Så er der muligheder for dig. Det kan være at sproget er svært at lære, ting du gerne vil vide mere om, eller måske har du lyst til at høre mere om, hvordan det er at blive ældre i Danmark.
Så kan du få glæde af Ældre Sagen og Dansk Flygtningehjælps frivillige tilbud til flygtninge og indvandrere.
Hvad laver vi?
Vi mødes ofte i en større gruppe, hvor vi syr sammen, spiser sammen og øver det danske sprog. Det kan også være, at vi tager i svømmehallen, dyrker gymnastik eller tager en tur til Christiansborg sammen. Mulighederne er mange.
Hvem kan være med?
Alle kan være med. Det er gratis, og du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen.
Hvad kan den frivillige ikke?
En frivillig har lyst til at være sammen med dig gennem samvær og aktiviteter.
En frivillig:
- har tavshedspligt
- har et ID-kort udstedt af Ældre Sagen
- må ikke modtage penge, gaver eller arv
- skal ikke påtage sig offentlige myndigheders opgaver
Læs mere om hvor langt vi vil gå.
Kontakt til frivillige
Det er Ældre Sagens lokalkomiteer, der driver de forskellige frivillige sociale tiltag. Der er forskel på tilbudene fra lokalområde til lokalområde. Du kan kontakte lokalkomiteen i dit område og høre mere om dine muligheder.