Mennesker, der er ramt af demens, har brug for særlig vejledning og støtte. Demensramte har derfor stor glæde af aktiviteter, der er tilpasset deres sygdom. Som pårørende vil du også kunne finde støtte i at møde andre i samme situation som dig selv.
Hvilke aktiviteter tilbyder vi?
Frivillige arrangerer flere steder i landet cafemøder for demensramte og deres familie. Møderne vil ofte indeholde både viden for dig som pårørende samt aktiviteter for alle. Møderne foregår ofte i samarbejde med kommunens demenskoordinator eller leder af et dagcenter.
Der arrangeres også erindringsgrupper, stolegymnastik, tandemcykling, sang og meget mere til demensramte og deres familie. Aktiviteterne foregår ofte i samarbejde med kommunen.
Hvem kan være med?
Alle kan deltage. Det er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.
Hvad kan den frivillige ikke?
Husk at de frivillige aktiviteter er et supplement til kommunens. Kontakt din kommune, hvis du vil vide mere om deres tilbud.
En frivillig:
- har tavshedspligt
- har et ID-kort udstedt af Ældre Sagen
- må ikke modtage penge, gaver eller arv
- skal ikke påtage sig offentlige myndigheders opgaver
Læs mere om hvor langt vi vil gå.
Kontakt til demensaktiviteter
Det er Ældre Sagens lokalkomiteer, der driver de forskellige frivillige sociale tiltag. Der er forskel på tilbudene fra lokalområde til lokalområde. Du kan kontakte lokalkomiteen i dit område og høre mere om dine muligheder.