Selv med et godt kendskab kan du have brug for vejledning, når du sidder hjemme foran den tændte computer. Du kan ringe til Senior PC Support, som er en landsdækkende telefonhotline bemandet af frivillige pc-supportere.
Supporterne har mange års erfaring i brug af pc og Internet. Samlet set har vi en meget bred viden. Det er selvfølgelig ikke alt, der kan besvares og løses over telefonen, men vi forsøger sammen med dig at få problemet løst eller kommer nærmere en løsning.
Gode råd er gratis – og tiden er ikke knap
Hvis du oplever, at du har et problem med brugen af pc og Internet, kan du trygt ringe til Ældre Sagens Senior PC Support:
Telefon 70 10 10 06
Senior PC Support modtager opkald alle hverdage fra kl. 10-15.
Når du ringer, får du en supporter i røret med god tid til at give dig råd og vejledning. Hjælpen er gratis. Du betaler kun telefonsamtalen. Det er bedst at have din pc tændt og telefonen i nærheden, når du ringer op
OBS! Senior PC Support er lukket lørdage, søndage og alle helligdage samt i almindelige ferieperioder, herunder i ugerne 27-31 (inkl.).