Mellem generationer

Ældre har meget at byde på.
Vi har en ro, livsglæde og livserfaring som kan komme andre generationer til gode. Vi er gode historiefortællere

 

Vi har lyst til at fortælle både om, hvordan vi oplever det, at blive ældre i Danmark, hvordan vi ser på verden og selvfølgelig om de gode gamle dage.

 

Hvem er vi?

Vi har lyst til at lære de nye generationer at kende, da vi er overbeviste om, at vi har meget, vi kan lære af hinanden. Vi holder liv i gamle minder igennem erindringsgrupper og vi vil gerne fortælle løs af vores historier til yngre generationer eller andre, der har lyst til at få overleveret vores historier.

 

Hvad gør vi? 

Vi vil gerne bygge bro imellem generationerne. Vi holder derfor arrangementer, hvor unge fortæller os om deres verden, hvordan de oplever at være ung i dag og måske endda lærer os at sende en SMS.

 

Vi tilbyder også, at blive skolevenner for en hel folkeskoleklasse, hvor vi engang imellem kommer på besøg i undervisningen, og bidrage med et andet perspektiv på undervisningen.

 

Kontakt os

Vi vil gerne i dialog, så kontakt lokalkomiteen i nærområdet og hør, hvad der er af muligheder.

Giv de gode historier videre
Vil du være frivillig i arbejdet på tværs af generationer? Læs mere.
Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686