Her kan du læse om nogle af de konkrete sager, hvor Ældre Sagen har haft afgørende betydning i forhold til at forbedre rammerne for din tilværelse. Her kan du læse om, hvad vi har opnået. Du kan vælge enkelte punkter, der har din interesse nedenunder eller se siden i sin helhed.
Bedre forhold for medicinske patienter
Ældre Sagen har igennem mange år understreget problemerne for de medicinske patienter. Og der er stadig behov for store forbedringer.
Ældre Sagen har afholdt temadage om den medicinske patient i samarbejde med Dagens Medicin og Lif. Alle eksperter er enige om, at vi ikke kan være tingenes tilstand bekendt på dette område. Eksperterne er enige om en række anbefalinger på området, og nu skal der fra alle sider lægges pres på politikerne for at få en national handlingsplan, så det får lige så høj prioritet som f.eks. kræft- og hjerteområdet har haft.
Der skal nedsættes en styregruppe som en del af Finanslov 2010, der har til formål at afdække best practice og udforme retningslinier og standarder med henblik på at højne kvaliteten af behandlingen af de medicinske patienter. Og Ældre Sagen står naturligvis parat til at bidrage konstruktivt med alle de erfaringer, vi har indsamlet.
Læs mere om ældre medicinske patienter
Ældre på dagsordenen i kommunalvalgkampen
Ældre Sagen fulgte både centralt og ude lokalt kommunalvalgkampen, og lagde pres på politikerne for at få ældreområdet højt op på den politiske dagsorden og få løfter fra politikerne om nødvendige forbedringer på området – f.eks. på områderne hjemmehjælp, genoptræning, plejeboliger og trafik. Ældre Sagen arrangerer valgmøder og andre arrangementer i mange kommuner. Ældre Sagen vil lokalt stadig lægge pres på politikerne.
Finanslov 2010
Flere af Ældre Sagens mærkesager var med - helt eller delvist i aftalen om Finanslov 2010. Prisloft for udbragt mad, der dog kun omfatter hovedretten , forhøjet formuegrænse for ældrecheck og flere penge til ældreområdet.
Desuden har Ældre Sagen arbejdet for at bevare de forebyggende hjemmebesøg, tilsynet på plejehjem og ældrerådene. Også her har arbejdet langt hen ad vejen båret frugt.
Endelig regler om alarm- og pejlesystemer til demente
Regler fra april 2010 gør det muligt at bruge personlige alarm- og pejlesystemer overfor personer med nedsat psykisk funktionsevne.
GPS med mere kan nu bruges som led i plejen og omsorgen for den enkelte.
Ganske langsomt har Ældre Sagen – i samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet, Danske Ældreråd, Alzheimerforeningen, Demenskoordinatorerne og folketingspolitikere - fået reglerne forbedret og er kommet i mål med den bedst mulige lovgivning.
Bekendtgørelsen kan læses her
Tidssvarende plejeboliger
Det er på høje tid, at kommunerne ombygger eller nedlægger de ca. 12.000 utidssvarende og stærkt forældede plejehjemsboliger og beskyttede boliger, der findes i hele landet. Der er behov for flere nye plejeboliger så kommunerne kan overholde plejeboliggarantien på 2 måneder. Og der mangler 19.000 boliger til demente.
Ældre Sagen har gjort en vedvarende indsats på disse områder, som der har været stor fokus på hos politikerne og i pressen. Vi har fremlagt en stor investeringsplan på 20 mia. kr. over 5 år, der skal sikre flere og bedre plejeboliger – samtidig med at arbejdsløsheden nedbringes. Ældre Sagens investeringsplan indeholder således både ”traditionelle” investeringer i renovering og byggeri, der giver beskæftigelse og vækst her og nu, og mere langsigtede investeringer i ny teknologi på plejeområdet, der lægger grunden til langsigtet økonomisk vækst og højere beskæftigelse.
Læs mere om tidssvarende plejeboliger
Større ældrecheck
Ældrechecken er i de senere år blevet forbedret flere gange. Ved finanslovforhandlingerne for 2007 blev checken forhøjet med 1.300 kr. til 7.600 kr. (før skat), og samtidig blev modregningen i boligydelsen afskaffet. Ved forhandlingerne i 2008 blev aftalt en forhøjelse af ældrechecken, så den fra 2009 er på 10.000 kr. De 10.000 kr. før skat svarer til ca. 6.000 efter skat.
Dermed nåede ældrechecken den størrelse, som lå i Ældre Sagens oprindelige forslag fra 2000. I 2010 er ældrechecken på 10.700 kr. Ved finanslovsforhandlingerne for 2010 er desuden aftalt, at formuegrænsen for ældrechecken hæves med 10.000 kroner til ca. 73.000 kroner. Med den nye formuegrænse kan 10.000 - 15.000 flere ældre få den fulde ældrecheck, og lige så mange flere kan få helbredstillæg. Alt i alt betyder forbedringerne over 1 mia. kr. mere til de økonomisk dårligst stillede pensionister.
Læs mere om ældrechecken
Skattereform
Ældre Sagen har i en længere periode arbejdet målrettet over for politikerne, i pressen osv. for at den kommende skattereform skulle blive bedre for pensionisterne end de foregående – og det er den blevet. I lyset af, at udgangspunktet i både regeringens og skattekommissionens udspil var ”op ad bakke for pensionisterne” – det var skatten på arbejde, der skulle ned – er resultatet mærkbart forbedret.
Ældre Sagen har arbejdet målrettet for, at der kom elementer med i skattereformen, som gavner store grupper af pensionister – hvilket er sket. Nedsættelsen af bundskatten, den grønne check og forhøjelsen af pensionstillægget med 2.000 kr. om året medvirker til fordelingsmæssig balance i forhold til pensionisterne.
Målt i forhold til indkomstens størrelse giver skattereformen en fremgang for pensionisterne, der er nogenlunde på linje med de erhvervsaktive. Dermed adskiller denne reform sig for de to foregående, hvor pensionisterne stort set er blevet forbigået.
Men i lyset af bl.a. efterslæbet fra de seneste skattereformer er der fortsat meget at kæmpe for. Ældre Sagen fortsætter derfor arbejdet med fremover at få fuld lønregulering af folkepensionen, efterløn mv. så vi sikrer mod et fremtidigt efterslæb, samt yderligere forhøjelse af pensionstillægget.
Højere aldersgrænse for kapitalpension
Aldersgrænsen for at hæve kapitalpension bliver hævet fra 70 til 75 år. I den aktuelle finanskrise er det en hjælp for mange, der ellers ville blive tvunget til at sælge aktier mv. placeret i deres pensionsordning til meget lav kurs. Det er et forslag Ældre Sagen har rejst i skatteforhandlingerne, og som politikerne har fulgt.
Ny teknologi i velfærdssektoren
Der er stor fokus på ny teknologi i plejesektoren – f.eks. støvsugerrobotter, ”intelligente boliger”, telemedicin mv. Ældre Sagen er gået aktivt ind i dette arbejde for at sikre, at den ny teknologi giver mere livskvalitet for ældre og ikke mindre menneskelig kontakt, omsorg og nærvær.
Vi har i efteråret 2009 holdt en konference, hvor brugernes interesse er sat på dagordenen. Der er kommet fokus på, at ny velfærdsteknologi ikke må erstatte menneskelig omsorg, og at brugernes behov og ønsker skal være i centrum, når teknologien indføres.
Digital forvaltning mv.
Mere og mere af borgernes kontakt med myndigheder, banker, pensionsselskaber m.fl. foregår via internettet. Det gælder f.eks. skat, pension og banker. Det giver problemer for mange ældre – men også andre – der ikke har adgang til internettet, eller som har svært ved at bruge det.
Ældre Sagen er gået ind i en række sager på dette område for at sikre at de, der ikke har adgang til internettet eller som har svært ved at bruge det, ikke bliver hægtet af. Der skal altid være alternative muligheder. Hvad enten det gælder årsopgørelsen fra skat, billetter hos DSB, ansøgning til renoveringspuljen eller andet.
Ældre Sagen er ikke imod digitaliseringen – den er utvivlsomt fremtiden. Men vi skal have alle med, før vi helt udrydder det ”gammeldags” papir.
Færre forskellige hjemmehjælpere
Ældre Sagen har i flere år kontinuerligt arbejdet på at skabe forbedringer på dette område. En undersøgelse blandt hjemmehjælperne, som vi gennemførte forud for kommunalvalget, viste, at de største problemer fortsat er, at hjemmehjælperne har for lidt tid i forhold til den hjælp, der er behov for samt, at der kommer alt for mange skiftende hjemmehjælpere. Ved kommunalvalget i 2009 bragte Ældre Sagen både lokalt og på landsplan hjemmehjælpen på bane som et vigtigt tema, bl.a. på baggrund af denne undersøgelse.
Ældre Sagen har også taget sager op om aflysning af hjemmehjælp i forbindelse med ferie og højtider, hvor kommunerne bevæger sig på kanten af loven. I et tilfælde har modtageren fået annulleret aflysningen, og vi arbejder videre med at forhindre disse aflysninger fremover.
Læs mere om hjemmehjælp
Pårørendes første sygedag
I takt med at ældre forventes at blive længere på arbejdsmarkedet må samfundet følge op med en familievenlig arbejdsmarkedspolitik, - der også kan rumme de ældste og svageste familiemedlemmer ind. Derfor har Ældre Sagen gennem længere tid arbejdet for retten til ”pårørendes første sygedag” med løn.
I Familie og arbejdslivskommissionens publikation ”En chance for balance” i anbefaling 18 kan man læse at: ”Arbejdsmarkedets parter bør indgå aftale om, at lønmodtagerne kan tage fri med løn i forbindelse med alvorlig sygdom hos deres forældre”. I Ældre Sagen arbejder vi nu videre på, at denne aftale lovfæstes som en ret.
Genoptræning er på den politiske dagsorden
Ordentlig genoptræning er af afgørende betydning for livskvaliteten for ældre, der har været på sygehus. Da Folketingets sundhedsudvalg i april 2007 drøftede med sundhedsministeren, hvordan kommunerne klarer denne opgave, lå Ældre Sagens seneste undersøgelse af området øverst på alle politikernes borde. Undersøgelsen dokumenterede, at der er lang vej igen, før genoptræningen fungerer tilfredsstillende, og at der er brug for flere ressourcer. På den baggrund vil både folketing og minister følge området tæt.
Læs undersøgelsen:
Træning i kommunerne.pdf
Afskaffelse af aldersgrænser
Ældre Sagen arbejder for at afskaffe øvre aldersgrænser i ansættelseskontrakter og at bekæmpe aldersdiskrimination. Efter et længerevarende pres fra Ældre Sagen har Folketinget vedtaget en lov, der hæver den nedre lovlige aldersgrænse for fratrædelse i ansættelseskontrakter fra 65 år og op til 70 år. Det er et stort skridt i retning af en total afskaffelse af øvre aldersgrænser på arbejdsmarkedet.
Læs mere om loven her
Kost og motion
Bedre kost og mere motion er vigtige forudsætninger for et godt og langt liv. Ældre Sagen har derfor i samarbejde med en række andre organisationer afholdt en konference og udgivet en pjece med gode råd om, hvordan ældre kan spise sundt og motionere – uanset alder for på den måde bedst at sikre sig en aktiv alderdom med mulighed for at klare alle hverdagens gøremål og fortsat nyde livet sammen med andre. Det skal give forebyggelse i praksis, og er dermed til fordel for alle: Et bedre liv for ældre og besparelser for det offentlige fordi behovet for behandlinger og pleje mindskes.
Pjecen kan også anvendes af 50+årige i forbyggende øjemed. I efteråret 2007 gentager Ældre Sagen sin konference om kost og motion og her med deltagelse af forbrugerminister Carina Christensen.
Læs Ældre Sagens pjece:
Råd om mad og motion.pdf
Alle tiders boliger
Ældre Sagens boligpolitiske debatoplæg fra foråret 2007, ”Alle tiders boliger”, giver en lang række anbefalinger til politikere, myndigheder, byggesektoren - og til 50+årige selv. Vi ønsker en vifte af muligheder på boligområdet: Nye og ombyggede boliger, der passer til vores skiftende boligbehov gennem hele livet: Alle tiders boliger
Ældre Sagen ønsker at være den organisation, der mest markant fremmer:
- At alle boliger fremtidssikres og gøres fleksible og med god tilgængelighed
- At mennesker ikke tvinges til at flytte, fordi boligen udgør en barriere
- At mangfoldigheden i boligmassen udvides med et varieret udbud af boligtyper, boformer og servicetilbud
- At boligerne og det omgivende miljø understøtter beboernes behov for selvstændighed, aktiviteter og fællesskab
Læs hele oplægget:
Alletiders boliger
Endelig en vejledning om alarm- og pejlesystemer til demente
I marts 2005 skrev Ældre Sagen sammen med LederForum, Hjælpemiddelinstituttet og Videnscenter på Ældreområdet til socialministeren og bad hende tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe om elektroniske hjælpemidler til at finde demente med vandringstendens og manglende orienteringsevne.
Baggrunden for vores initiativ var, at flere tusinde demente hvert år bliver eftersøgt af politiet – nogle dør under tragiske omstændigheder – og, at alt for få kender de nye elektroniske hjælpemidler. Arbejdsgruppen blev nedsat og har udarbejdet en vejledning om de nye hjælpemidler, hvornår de må tages i brug og hvordan man får fat i dem.
Find den her på Servicestyrelsens hjemmeside:
Guide til alarm- og pejlesystemer
Tilbudsportalen gør udbuddet af plejeboliger mere overskuelig
I en ny bekendtgørelse fra Socialministeriet integreres plejehjem/plejeboliger i Tilbudsportalen, der således udover at indeholde information om tilbud til udsatte børn og unge, handicappede samt socialt udsatte også kommer til at indeholde information om plejehjem og plejeboliger, herunder friplejeboliger.
Plejehjemsinformation skal medvirke til at udvikle og sikre kvaliteten på plejecentre/plejehjem til gavn for de ældre. Plejehjemsinformationen er en mulighed for at lette borgerens valg af tilbud, idet borgeren vil kunne benytte en række søgekriterier som geografi, alder, særlige behov mv. til at finde de relevante tilbud på portalen.
Ældre Sagen har været medlem af arbejdsgruppen og vi har fået alle vores forslag om plejehjemsinformation med i Tilbudsportalen. Fx om de enkelte plejehjems værdigrundlag, døgnrytme, de ansattes uddannelsesbaggrund og samarbejdet med de frivillige.
Besøg Tilbudsportalen her
Læs mere om plejeboliger i "Værd at vide"
Gode råd til trivslen i plejeboligen
Ældre Sagen har i 2006 og 2007 været medlem af en arbejdsgruppe under Socialministeriet og med Syddansk Universitetscenter (CAST) som udfører. Projektet har tilvejebragt viden om de boligmæssige trivselsfaktorer for ældre i plejeboliger. Disse faktorer formidles dels i en publikation i 2007 dels på en konference.
Publikationen fokuserer på, hvilke trivselsmæssige faktorer, som har betydning for udformningen af boligen, giver retningslinier som beslutningstagerne kan anvende til den konkrete udformning af plejeboligen. Rapporten kommer ultimo 2007.
Kommunerne kan ikke komme uden om tilgængelighed for alle
Ældre Sagen er repræsenteret i en arbejdsgruppe under Vejregelrådet, og har medvirket til at udarbejde en vejregel for tilgængelighed på udeareler. Dvs. når en kommune skal lave en ny vej eller plads, kan de hente hjælp en håndbog, hvor der findes checklister og anvisninger, så alle kommunens borgere vil kunne bruge pladsen. I foråret 2007 udgav arbejdsgruppen en pjece, som angiver de vigtigste områder, hvor tilgængeligheden bør være på plads
Læs pjecen:
Tilgængelighedshåndbogen.pdf
Ældre Sagens frivillige er præmieret som Europas bedste trafiksikkerhed
Trafiksikkerhedskommissionen under EU, har givet Ældre Sagens frivillig prisen som de bedste, fordi vi blandt andet laver bilistkurser. EU’s pris cementerer, at ingen andre frivillige organisationer gør et bedre stykke arbejde for at styrke trafiksikkerheden end Ældre Sagen.
