Petanqueturnering

Hvert år arrangerer Ældre Sagen en stor landsdækkende petanqueturnering. I år starter turneringen 9. maj, og afsluttes med finalen/Danmarksmesterskabet i Tivoli d. 9. september

Petanque 
Hvert år bakker mange ivrige deltagere op om Ældre Sagens store petanqueturnering. Den afholdes nu for 12. gang. 
 

Hvem kan deltage?

Det kan alle, der er fyldt 50 år 1. januar 2010, er medlem af Ældre Sagen og aktiv deltager i petanque lokalt. Det er kun muligt at deltage i "Den indledende runde" ét sted i landet. 

 
 

Turneringen er opdelt i 3 faser: 

  • Lokalmesterskaberne
  • Distriktsmesterskaberne (melder selv ind med ønske om afholdelse af mesterskaberne på velegnede baner).
  • Finale/Danmarksmesterskabet afholdes i Tivoli - arrangeret af Ældre Sagens sekretariat. 

Som noget nyt bliver Ældre Sagens senior petanqueturnering inddelt i 10 distrikter. Til finalen i Tivoli kan 16 par deltage. For at få de 16 finalepar til at gå op med de 10 distrikter, er det besluttet, at fra de 6 mest spillende distrikter kan de to bedste par gå videre til finalen. De øvrige 4 distrikter sender som før et par videre. 

 

Lokalmesterskaberne

Afvikles i perioden 9. maj – 11. juli. Inden for denne periode vælger komiteen én dag, hvor der spilles kvalifikationskamp til semifinalene. To par går videre til semifinalen. Der er præmie til vinderne. Der ydes ikke tilskud til afviklingen af "Den indledende runde".

 

Distriktsmesterskaberne

Den arrangerende lokalkomite vælger selv en dato for afholdelse af mesterskaberne i perioden 9.-15. august 2010. Præmien er 500 kr. til hver af vinderne (1.000 kr. pr. par) og 250 kr. (500 kr. pr. par) til andenpladsen. Der ydes et tilskud på kr. 75.- pr. spiller samt til to officials. Spillerne får dækket deres rejseudgifter.

 

Finalen/Danmarksmesterskabet

Spilles torsdag den 9. september 2010 i Tivoli i København. Der er præmie til 1. og 2. pladsen samt 3. og 4. pladserne. Præmierne er vinkurve m.v. Spillerne får dækket deres rejseudgifter samt forplejningen i Tivoli. Eventuel overnatning og forplejning i den forbindelse dækkes ikke. Der trækkes endvidere lod om 4 kro-ophold blandt alle de tilmeldte til hele petanqueturneringen. 

 

Alle spillere i Senior Petanque er dækket af Ældre Sagens og Codans Hændelses Forsikring under selve spillet. Codan  er sponsor for hele Senior Petanqueturneringen.

 

Har du spørgsmål til turneringen, kontakt: 

 

Karin Rosenquist

Kursuskoordinator

 

Tlf. 33 96 87 27

Karin.rosenquist@aeldresagen.dk

 

 Har du spørgsmål?
Vil du høre mere om turneringen eller har du spørgsmål, kan du henvende dig til

 

Karin Rosenquist

Kursuskoordinator

 

Tlf. 33 96 87 27

Karin.rosenquist@aeldresagen.dk

 
 

 

 Turneringsoversigt

Hent turneringsoversigt for petanque 2010:

 

  

Turneringsoversigt for distriktsmesterskaber

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686