Arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på evner og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. Det er et dynamisk begreb, hvilket betyder, at det forandres i takt med, at kravene til at kunne udføre konkret specificerede arbejdsopgaver ændrer sig – men også i takt med, at selve arbejdsopgaverne ændrer sig, f.eks. på grund af den teknologiske udvikling.
For at kunne tage stilling til spørgsmålene om arbejdsevne og muligheden for selvforsørgelse må borgerens ressourcer beskrives og vurderes i forhold til arbejdsmarkedet. Det betyder, at kommunen skal kunne pege på konkret specificerede arbejdsopgaver i de situationer, hvor borgeren vurderes at kunne forsørge sig selv. Det er ikke hensigten at vurdere eller udvikle arbejdsevnen i relation til „ønskejobbet“, men at dokumentere hvorvidt og hvordan selvforsørgelse er mulig.
Arbejdsevnekritertiet forudsætter og understøtter en tidlig, aktiv og forebyggende indsats. Formålet er at give borgeren mulighed for at forblive eller blive selvforsørgende. Hermed menes ikke, at borgeren nødvendigvis skal kunne fungere i ordinær beskæftigelse. Er det ikke muligt, er det målsætningen, at borgerens arbejdsevne udvikles i et sådant omfang, at vedkommende kan blive selvforsørgende i f.eks. et fleksjob.
Kun hvis selvforsørgelse ikke er mulig, kan der tilkendes førtidspension.
