Anden hjælp

De tilbud, som kommunen generelt stiller til rådighed for syge og personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal også gives til døende, der plejes i hjemmet af en nærtstående. Kommunen skal oplyse om mulighederne for at få f.eks. personlig og praktisk hjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje, hjælpemidler, boligændringer, smertebehandling og aflastning.   


Der kan også, efter en konkret vurdering, ydes hjælp til sygeplejeartikler og lignende (f.eks. sondeernæring og ernæringspræparater og ekstra vask af sengelinned). Bor den døende i plejebolig, hvor pleje hovedsagelig varetages af personalet døgnet rundt, har man ikke ret til hjælp til sygeplejeartikler.
 
Ligeledes kan der ydes hjælp til egenudgiften til fysioterapi og psykolog. I vurderingen indgår om hjælpen kan antages, at ville være blevet givet til den døende under indlæggelse på sygehus. Hjælpen ydes uden hensyn til den døendes og familiens økonomiske forhold.

 

I nogle situationer kan der ydes tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Se afsnit om handicapkompenserende ydelser. Ansøgning skal indgives til kommunen.
 
En døende med bopæl i udlandet kan, hvis vedkommende er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, have ret til hjælp til sygeplejeartikler og lignende. Hjælpen ydes af bopælsstaten efter dennes lovgivning. Har den døende kortvarigt lovligt ophold i Danmark, kan hjælpen ydes her.
 
Se også afsnit om:

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686