Lægen
Som nævnt i afsnit om Fornyelse af kørekort, skal der udfærdiges en lægeattest af bilistens sædvanlige læge, der har kendt bilisten gennem måske mange år, og som derved har kendskab til eventuel forudgående sygehistorie.
Lægen skal tage stilling til evnen til at køre bil, herunder ved 70 års fornyelsen og senere fornyelser foretage en undersøgelse for kognitive (mentale) svigt. Ved undersøgelsen skal bl.a. vurderes, om bilisten kan orientere sig i tid og sted og egne data. Hukommelsen bliver testet ved ordgenkendelese, og en urskivetest skal vise, om der der er problemer med rum- og retningssans. Det er ikke en egentlig demensudredning, der bygger på anderledes grundige metoder. Lægen bør derfor anbefale yderligere undersøgelser, hvis der afdækkes helbredsforhold, der kræver særlige indsats fra egen læge eller speciallæge.
En af begrundelserne for, at der foretages undersøgelse for mentale svigt er, at de ældre bilister, som forårsager trafikulykker, i vid udstrækning lider af forskellige sygdomme, som kan påvirke kørefærdigheden. Det drejer sig fremfor alt om demenssygdomme og hjerte-karsygdomme.
Demenssygdomme kan allerede i et tidligt stadium påvirke hjernens funktioner og medføre vanskeligheder med at køre bil, men det behøver ikke at være tilfældet. Personer med meget lette kognitive problemer behøver ikke nødvendigvis at udgøre en risiko i trafikken, så længe de kan kompensere og tilpasse kørslen til situationen og egen formåen. Det er gråzonen der imellem, der kan give vanskeligheder med at vurdere kørefærdighederne. Der findes ikke én test, der med sikkerhed kan udpege de personer, som udgør en risiko i trafikken. Det kan kun afklares ved hjælp af en vejledende helbredsmæssig køretest. De bedste forudsigelser er nære pårørendes oplysninger i forhold til personens funktionsniveau i dagligdagen samt dennes kørehabilitet.
Hjerte-karsygdomme kan påvirke kørefærdigheden, da de kan påvirke bevidstheden og i værste fald føre til pludselig død bag rattet. Dette kan naturligvis ikke testes ved en praktisk køreprøve, men kræver en anden metode for vurdering af, om pågældende har øget risiko i trafikken.
Nogle af de mindre skavanker ved syn, hørelse og førlighed kan lægen i mange tilfælde afhjælpe med nye briller, høreapparat og behandling. Men den ældre bilist kan også selv gøre noget for at nedsætte den forøgede risiko for uheld, f.eks. ved at afstå fra kørsel i myldretid, i mørke og i vanskeligt føre etc.
Familien
De pårørende, som med stigende bekymring følger en ældre slægtnings kørsel, står ofte i en meget vanskelig situation. Mange ældre føler sig krænkede, hvis nogen sætter spørgsmålstegn ved deres evner som bilist. Opgivelsen af bilen er jo et synligt tegn på en fremadskridende aldring og på færdighedstab, som måske ellers ikke vil erkendes. Ofte er det de nærmeste i familien, som må tage initiativet til den vanskelige samtale med den ældre om, at tiden er inde til at stoppe med at køre bil.
Uanset om der aktuelt er tale om aftagende kørefærdighed, kan det være en god idé at tage spørgsmålet om fortsat bilkørsel op, både for sig selv, men også sammen med andre, for at planlægge, hvordan fremtidige kørselsbehov skal klares.
Formålet er at kortlægge transportbehovet. Hvor er det, man kører hen? Hvor ofte kører man og på hvilke tidspunkter? Hensigten er at afklare, om kørslen i egen bil kan erstattes af andre former for transport, og løsning af dagligdags behov, som f.eks. indkøb. I overvejelserne kan indgå netværkets (familie, venner, bekendte, naboer) mulighed for at hjælpe, transportordninger i såvel offentligt som i de frivillige organisationers regi mm. Der kan være forskel på, hvordan transportproblemer kan løses, det er derfor vigtigt at orientere sig om lokale forhold. Se også Kørselsordninger og Transport.
Økonomiske argumenter om, at man kan køre meget i taxa for det, det koster at holde bil, samt provenu ved bilsalg, er ofte svære at acceptere for den ældre.
Ældre, der opgiver at køre bil, overgår fra at være „stærke trafikanter“ til at være „bløde trafikanter“ (cyklister og fodgængere). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at den ældre cyklist jo også får færdselsproblemer, ikke mindst hvis synet, hørelsen og balancen svækkes, selv om en ulykke i dette tilfælde som oftest „kun“ går ud over den ældre selv. Heldigvis har mange ældre cyklister fundet, at en hjelm eller trehjulet cykel kan afhjælpe nogle af manglerne og samtidig give god motion.
Læs mere på www.familieuniverset.dk
Hvornår skal man holde op med at køre bil?
Man kan fortsætte med at køre bil, så længe det er sikkert. Men tidspunktet kommer for alle, hvor man skal overveje at stoppe. Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp til dig selv eller en person, du bekymrer dig om, når overvejelserne skal gøres eller den vanskelige samtale tages.
- føler du dig dårligt tilpas, nervøs eller frygtsom, mens du kører?
- er der mærker og skrammer på bilen eller på hegn, garagedør o.l.?
- har du svært ved at orientere dig i kendte omgivelser?
- har du svært ved at tolke lyssignaler, vejskilte og markeringer på vejbanen?
- er reaktionsevnen nedsat i uventede situationer?
- tager du medicin, som påvirker køreevnen?
- har du svært ved at placere dig i den rigtige vejbane?
- har du svært ved at finde den rigtige nedkørsel til motorvejen (spøgelsesbilist)?
- kommer du ofte i risikofyldte situationer?
- dytter de andre bilister ad dig?
- afslår venner og familie at køre med dig?
- har du fået bøder for trafikforseelser?
Hvis du bliver opmærksom på en eller flere af advarselssignalerne, kan det være en god idé at deltage i et
bilistkursus. Du kan også henvende dig til din læge, hvis du har problemer med koncentration eller hukommelse, eller andre psykiske eller fysiske symptomer, som kan påvirke din evne til at køre bil.
De fleste bilister stopper selv med at køre, når tiden er inde, men en lille gruppe nægter at se situationen i øjnene. De fortsætter med at køre, selvom de udgør en risiko. Årsagerne er flere, men manglende sygdomserkendelse, f.eks. som følge af demens, og et ønske om fortsat uafhængighed er typiske årsager.
