Handicappet på arbejdsmarkedet - personlig assistance

Har man en funktionsnedsættelse, kan man have et behov for kompenserende ordninger i forbindelse med arbejdsfastholdelse eller indslusning i et arbejde.

 

Her kan bl.a. nævnes:

  • personlig assistance til job og under uddannelse
  • arbejdspladsindretning med hjælpemidler
  • job med løntilskud for nyuddannede med et handicap
  • fortrinsadgang til visse offentlige stillinger, ikke garanti for jobbet, men for en jobsamtale

Personlig assistance til job
Har man en meget betydelig nedsat funktion som følge af et fysisk/psykisk handicap kan man søge jobcentret om en personlig assistent, der bistår med de arbejdsfunktioner, man pga. sit handicap ikke selv kan udføre.

 

Drejer det sig om en hjerneskade, vil der f.eks. være mulighed for en personlig assistent til at strukturere og planlægge arbejdsopgaver. Muligheden gælder ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.
 
Tilskud til en personlig assistent kan ydes, uanset om man er i job på almindelige betingelser, er i jobtræning, fleksjob, under revalidering eller i job med løntilskud til førtidspensionist. Udover tilskud til personlig assistance i selve arbejdstiden ydes også tilskud til den tid der medgår til f.eks. personalemøder og efteruddannelse. Man kan kontakte jobcentret om de nærmere regler.

 

Hjælpemidler og arbejdsredskaber

Hvis en ansat har brug for arbejdsredskaber eller særlig indretning, som ligger ud over hvad arbejdsgiveren forudsættes at sørge for, kan disse søges dækket gennem jobcentret.

 

Med hensyn til de øvrige kompenserende ordninger, der er nævnt ovenfor, kan man læse nærmere på følgende hjemmesider, eller forhøre sig i jobcentret.
 
www.handicapportalen.dk og www.bmhandicap.dk kan man finde relevante henvisninger for handicappede mht. job. Man kan desuden finde en jobbank, der formidler arbejde til handicappede, www.ijobnu.dk.

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686