Fleksjob – et tilbud til personer med nedsat arbejdsevne
Personer, som ikke gennem omplacering på arbejdspladsen eller gennem revalidering kan bringes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, kan tilbydes fleksjob.
Selvstændige med nedsat arbejdsevne har også mulighed for at få støtte til at blive i beskæftigelse.
Hvad er fleksjob?
Fleksjob er en stilling på særlige vilkår, som oprettes til en person under folkepensionsalderen, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen. Der kan både oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere.
Et fleksjob kan oprettes på ordinære arbejdspladser eller i særlige virksomheder, som for eksempel revalideringsinstitutioner. Oprettelse af fleksjob er ikke betinget af et krav om merbeskæftigelse på arbejdspladsen. (Der behøver ikke være tale om en nettoudvidelse af antallet af ansatte). Der er heller ikke krav om, at der skal udføres arbejde, som ellers ikke ville være blevet udført.
Det er egen bopælskommune, der er ansvarlig for oprettelsen af jobbet. Visitering til fleksjob foregår i et jobcenter. Når man er visiteret til fleksjob, kan man lægge sit cv ind på jobformidlingen på www.jobnet.dk. og markere i sit cv, at man søger fleksjob.
Kriterier for godkendelse
For at blive godkendt til fleksjob skal det være dokumenteret, at man ikke kan varetage et job på almindelige vilkår.
Følgende kriterier skal opfyldes:
- man skal have en varig begrænsning i arbejdsevnen, af fysiske, psykiske eller sociale årsager
- man må ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet
- man skal være under folkepensionsalderen.
Kommunen skal anvende arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen i forbindelse med påbegyndelse og behandling af ansøgning om fleksjob. Læs mere på www.minarbejdsevne.dk.
Der skal foreligge redegørelse for:
- borgerens ressourcer og muligheder for at udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren
- at relevante tilbud og foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde borgeren i ordinær beskæftigelse
- hvorfor arbejdsevnen anses for varigt begrænset og
- hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
Der er ikke krav om:
- at der skal foretages flere arbejdsprøvninger, herunder arbejdsprøvning i ekstern virksomhed. Der kan således foretages arbejdsprøvning i andre jobfunktioner i hidtidige virksomhed, hvis dette er muligt
- at personen forud for visitation til fleksjob altid skal igennem en arbejdsprøvning, hvis det klart er dokumenteret, at betingelserne for et fleksjob er opfyldt.
Afgørende er, at det er konstateret, at personen ikke kan varetage et job på normale vilkår i forhold til ethvert erhverv på arbejdsmarkedet, herunder ansættelse i de aftalebaserede skånejob, der er fastsat i overenskomsterne.
Betingelsen om den varige begrænsning i arbejdsevnen udelukker ikke, at man efter ansættelse i et fleksjob kan forbedre sin arbejdsevne og senere blive ansat på almindelige vilkår. Men mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømt.
Arbejdsvilkår med skånehensyn
Fleksjob skal ikke altid tilbydes på fuld tid. Kommunen kan nøjes med at tilbyde fleksjob på deltid, hvis borgerens seneste ordinære beskæftigelse var på deltid (op til 30 timer om ugen). Mere end 30 timer betragtes som fuld tid.
Hvis den nedsatte tid skyldes samme forhold, som er årsag til fleksjobbet, har borgeren dog ret til tilbud om fleksjob på "fuld tid", d.v.s. fuld løn, selv om man af skånehensyn kun kan arbejde på nedsat tid. Er en person visiteret til fleksjob på deltid, får man ret til fleksjob på fuld tid, hvis en social begivenhed gør det nødvendigt at forsørge sig selv, f.eks. ved skilsmisse.
Indholdet i et fleksjob skal fastlægges ud fra personens konkrete arbejdsevne. Der skal tages hensyn til behov for hvilepauser eller andre skånehensyn. For eksempel kan den nedsatte arbejdsevne medføre, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid, eller man kan aftale, at man arbejder på nedsat tid, men modtager løn for fuld tid.
Når arbejdsvilkårene er aftalt, skal der udarbejdes en ansættelsesaftale, hvor der redegøres for skånehensyn.
Fleksjobbevis
Når man er visiteret til fleksjob, men endnu ikke har fået det konkrete job, kan der udarbejdes et fleksjobbevis, så det er lettere for borgeren selv at søge job. Af beviset skal fremgå, hvilke skånebehov den enkelte har og en beskrivelse af, hvad ansøgeren kan og ikke kan i et job.
Mentor
Har man har fået et fleksjob, er der mulighed for at få en mentor for at styrke opstarten, specielt på en ny arbejdsplads. Denne mentor vil ofte være en medarbejder i virksomheden. Men specielt i mindre virksomheder kan mentorfunktionen varetages af en ekstern konsulent.
Ret til seks ugers selvvalgt uddannelse
Har man været ledig til fleksjob i sammenlagt 12 måneder, har man ret til op til seks ugers uddannelse efter eget valg. Det kan være på folkeskoleniveau, gymnasial uddannelse, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og videregående uddannelse. Man skal dog stå til rådighed for fleksjob under uddannelsen.
Udgifter i forbindelse med uddannelsen betales af kommunen, f.eks. deltagerbetaling, kost og logi samt befordring ud over 24 km pr. dag.
Ret til "anden aktør"
- Er der gået seks måneder (inden for ni måneder) efter visitation til fleksjob, uden at ansøgeren har fået fleksjob, har man ret til at blive henvist til en anden aktør, som så skal prøve at finde jobbet.
Kommunen skal vejlede om denne rettighed.
- Er der gået 12 måneder (inden for 18 måneder), skal man henvises til anden aktør, og man skal kunne vælge mellem flere aktører.
- Har man, som visiteret til fleksjob, været ledig i 18 måneder inden for 24 måneder og har fået kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse, kan man opleve at blive særligt presset af kommunen. Dels er der i loven krav om opfølgning, dvs. en løbende revurdering af ressourceprofilen.Dels mister kommunen efter denne periode ret til statsrefusionen.
Løn i fleksjob
Når kommunen har godkendt en person til et fleksjob, og der er fundet et konkret job, aftales løn og arbejdsvilkår, bl.a. arbejdstiden, mellem arbejdsgiveren og den ansatte i samarbejde med de faglige organisationer.
Udgangspunktet for aftalen er de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler, hvorefter arbejdsgiveren kan tage sociale hensyn. I ikke-overenskomstdækkede områder fastsættes løn og arbejdsvilkår efter overenskomsten på sammenlignelige områder.
Tilskud til fleksjob skal beregnes efter den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde, hvis der er en overenskomst.
Der kan i 2012 højest gives tilskud til en årsløn på 466.594 kr., med tillæg af ATP og evt. andre arbejdsgiverbidrag.
Arbejdsgiveren udbetaler lønnen og modtager et tilskud fra kommunen på 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængigt af den ansattes arbejdsevne.
Arbejdsgiveren får dækket udgiften til arbejdsgiverbidraget til ATP samt eventuelle andre arbejdsgiverbidrag med samme andel som lønudgiften.
Der kan aftales tillæg for anciennitet eller andre former for løntillæg, men disse indgår ikke i løntilskuddet fra kommunen.
Er man ansat i fleksjob, er man omfattet af de fleste regler for lønmodtagere, f.eks. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om ferie samt arbejdsskadeloven. Der er dog visse undtagelser, da man f.eks. ikke kan optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn. (Se i stedet ledighedsydelse og fleksydelse).
En ansat i fleksjob er berettiget til løn under sygdom, hvis det er en del af overenskomsten - og ellers til sygedagpenge.
Bliver man arbejdsløs fra et fleksjob, kan man ikke modtage dagpenge fra en a-kasse, da man som „fleksjobber“ ikke fuldt ud står til rådighed for arbejdsmarkedet. I visse situationer kan man i stedet få en ledighedsydelse fra kommunen. Se nærmere under dette afsnit nedenfor.
Hvis der i overenskomsten indgår en obligatorisk arbejdsmarkedspension, vil arbejdsgiverens bidrag til denne også blive refunderet af kommunen med samme andel som lønudgiften.
Fleksjob til selvstændige
Også selvstændige med nedsat arbejdsevne har mulighed for at få støtte, så de kan fortsætte i job. Men arbejdsevnen skal også for selvstændige vurderes i forhold til ethvert erhverv.
Ud over nedsat arbejdsevne skal følgende krav opfyldes:
- man skal drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse
- man skal have drevet selvstændig virksomhed i 12 måneder inden for de sidste 24 måneder i væsentligt omfang – dvs. svarende til lønarbejde i mindst 30 timer pr. uge (der kan i indtil to år ses bort fra perioder med godtgørelse pga. handicappet barn eller en døende pårørende) eller
- man skal arbejde i ægtefælles selvstændige virksomhed.
Tilskuddet til en selvstændig anvendes til at dække den ekstra udgift, den selvstændige har til opgaver, pågældende ikke selv kan udføre.
Man kan som selvstændig ikke få fleksjob, hvis man allerede modtager delpension, fleksydelse eller efterløn.
Fleksjob eller revalidering
Det er en forudsætning for at blive ansat i et fleksjob, at alle revalideringsmuligheder er afprøvet, eller at revalidering skønnes formålsløs.
Revalidering kan dog godt bruges i en periode, hvis der er tvivl om, hvorvidt en person kan honorere de krav, som fleksjobbet stiller eller der er brug for opkvalificering. Læs evt. mere under revalidering.
Fleksjob eller førtidspension
Personer, der i dag modtager førtidspension, har ikke krav på et tilbud om fleksjob. Men kommunen kan tilbyde fleksjob til en førtidspensionist, der selv ønsker det. Det skal konkret vurderes, om pensionisten skønnes, at kunne klare et fleksjob.
Pensionen kan gøres „hvilende“ så pensionsudbetalingen stopper indtil videre. Udbetalingen kan genoptages, hvis personen ophører med fleksjob. Der er ikke nogen grænse for, hvor længe pensionen kan være hvilende.
Man vil være afskåret fra at få førtidspension, hvis man skønnes at kunne klare et fleksjob. Se endvidere afsnittet Førtidspension.
Fleksjob og invaliditetsydelse
Ved ansættelse i fleksjob vil arten og omfanget af arbejdsopgaver være tilpasset arbejdsevnen. Alligevel er man som ansat i fleksjob ikke udelukket fra at få udbetalt invaliditetsydelse, hvis den er tilkendt før 01.01.2003 se Social pension/Invaliditetsydelse).
Samspil med forsikringsydelser
Såfremt man opfylder betingelserne for at få et fleksjob, har det ingen betydning, at man modtager invalidepension fra en privat pensionsordning. Modtager man en tjenestemandspension, kan det få betydning for lønfastsættelsen (afhængigt af overenskomsten).
En eventuel udbetaling fra et forsikringsselskab eller en pensionskasse pga tab af erhvervsevne modregnes ikke i udbetalingen ved fleksjob.
Klagemulighed
Der er mulighed for at klage over kommunens afgørelse vedrørende fleksjob. Klagen skal indgives til kommunen senest fire uger efter, at klageren har modtaget meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke ændrer sin afgørelse, sender kommunen klagen videre til Beskæftigelsesankenævnet.
Medlemskab af a-kasse
Når man er fundet egnet til et fleksjob, står man ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og det er derfor ikke nødvendigt at være medlem af en a-kasse. Medlemsskabet kan bevares, men der kan ikke optjenes dagpengeret i et fleksjob. Det betyder, at man ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge eller gå på efterløn.
Se nedenfor om ledighedsydelse og fleksydelse.
Er der håb om at vende tilbage til en normal ansættelse, kan man overveje at forblive medlem af a-kassen.
Er man ved ansættelse i et fleksjob ikke medlem af en fagforening, er der mulighed for optagelse i en sådan. Man kan eventuelt tage kontakt til Landsforeningen for Fleks- og skånejobbere, LAFS, telefon 56 86 10 26, www.lafs.dk med henblik på rådgivning.
Befordring
Personer, der er ansat i et fleksjob, er rent befordringsmæssigt stillet på samme måde som personer, der ansættes på ordinære vilkår. Også i forhold til ligningsmæssige transportfradrag.
Vær opmærksom på, at personer med et handikap eller en kronisk sygdom, kan fratrække de faktiske udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads efter reduktion med et bundfradrag. Læs nærmere på www.skat.dk.
Flytning til anden kommune
Er man allerede ansat i fleksjob, bevarer man ret til tilskuddet til fleksjob, hvis man flytter til en anden kommune.
Den nye kommune overtager så forpligtelsen til at foretage opfølgning senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.
Læs evt. mere i pjecen "Fleksjob", Det Centrale Handikapråd, 33 11 10 44, www.dch.dk
