Alfa og omega i forbindelse med investering er, at man har en plan, der tager udgangspunkt i de behov man skal have opfyldt, og i ens temperament. Man skal ikke begive sig ud i investeringer, man ikke føler sig tryg ved. Det ødelægger nattesøvnen! Vores erfaring er, at mange lader sig overtale til at foretage investeringer, der ikke er hensigtsmæssige – og som man hverken bliver lykkeligere eller rigere af. Det næste, man må overveje, er, hvordan en eventuel investering skal se ud, og i den forbindelse skal man tage stilling til:
- Hvornår får man igen brug for pengene – hvor likvid skal man være?
- skal hele opsparingen bruges på én gang, eller har en del af formuen en længere tidshorisont?
- hvor stor en risiko er man indstillet på at løbe?
- vil man løbende have penge udbetalt fra investeringen?
- er der sociale ydelser, som påvirkes af investeringen eller afkastet?
- vil man selv følge med i investeringen eller have andre til det?
- hvad er de skattemæssige konsekvenser?
Tidspunktet for, hvornår man igen skal bruge pengene, kan være med til at bestemme, hvor meget der skal stå i kontant – hvilke værdipapirer er mest fordelagtige osv.
Skal man først bruge pengene, når man f.eks. går på pension, og der er 10-15 år til, kan man godt købe papirer med en forholdsvis større risiko. Hvis man har købt aktier, og kursen falder, har man jo tid til at vente på, at kursen kan nå at rette sig igen.
Regner man med at skulle bruge pengene om nogle få år, skal man placere pengene på bankkonto, eventuelt med binding for at få højere rente. Hvis afkastet efter omkostningere er højere, kan i stedet investeres i mere kursstabile papirer, f.eks. realkredit- eller statsobligationer med kort løbetid.
Man kan ikke investere forsvarligt i værdipapirer, hvis man ikke har en plan for, hvornår pengene skal bruges igen. Det er derfor fornuftigt at lave en „grovplan“ over, hvor længe pengene skal holde. Det er vanskeligt at udfærdige en sådan plan, og mange får det ikke gjort, inden de investerer. Derfor investeres ofte alt for langsigtet og dermed til for høj risiko.
Risiko indebærer, at man kan tabe af sin formue. Vil man ikke tage den risiko, bør midlerne indsættes på en bankkonto, der er sikret af Garantifonden for Indskydere og Investorer, og eventuelt i danske realkredit- og statsobligationer med kort løbetid. Ethvert værdipapir indebærer risiko. Risiko og afkast hænger sammen.
Går man efter et stort afkast, må man også acceptere en højere risiko. Risikoen afhænger af det værdipapir, man vælger, men også af den tid, man har til investeringen.
Man skal huske, at det gælder for mange værdipapirer, at de ofte bør sælges længe før, man skal bruge pengene og måske ad flere omgange. Dermed har man mulighed for at undgå at sælge på et dårligt tidspunkt. Der bør udarbejdes en strategi, inden man køber værdipapirerne. En strategi kan f.eks. gå ud på, at en aktie eller et investeringsbevis skal sælges, når kursen er steget med 25%, eller hvis kursen er faldet med 10%.
Man kan overveje, om man løbende ønsker penge fra investeringen til at supplere sin øvrige indtægt. Mulighederne for en løbende udbetaling er forskellige og afhænger af, hvilke værdipapirer man investerer i.
Tidligere var det almindeligt, at man planlagde sin investering, så man fik suppleret sin indkomst med udtrækninger, renter og udbytter fra værdipapirer.
Denne planlægning kan være vanskelig og er ofte forbundet med større omkostninger. Derfor vælger mange at have en passende reserve stående på bankkonto eventuelt suppleret med obligationer, der udløber inden for en overskuelig fremtid.
Hvis man vælger at omsætte sin friværdi i boligen til likvider i form af kontanter eller værdipapirer, vil det kunne få betydning i relation til de formuegrænser, som gælder for de forskellige sociale ydelser. Omvendt vil køb af ejerbolig for likvide midler kunne give sådanne ændringer, at det også får betydning i så henseende.
Vil man gerne holde øje med sine værdipapirer, kan man i de fleste aviser, på tekst-tv, i netbanken og på internettet følge med i de aktuelle kurser på værdipapirerne.
Hvis man investerer gennem en forening, får man endvidere regelmæssigt materiale om udviklingen for den enkelte afdeling og på værdipapirmarkederne. På den måde kan man holde sig ajour med kursudviklingen, ligesom man får information om eksperternes forventninger til fremtiden.
Foretrækker man, at andre „plejer“ investeringen, kan man f.eks. lade sit pengeinstitut gøre det efter nærmere aftalte retningslinjer. Det kan være en aftale om løbende underretning om, hvordan det går med investeringen.
Det er normalt ikke muligt at lave større individuelle aftaler med pengeinstituttet, og mange overlader til pengeinstituttet at beslutte, hvornår der skal handles, og hvilke papirer, der skal købes. Dette resulterer ofte i mange handler, der stiller krav til administration, f.eks. udfærdigelse af skatteregnskab.
Plejeaftaler kan medføre, at man bliver "stavnsbundet" til pengeinstituttet, da en flytning af mange værdipapirer til andet pengeinstitut er besværlig og dyr.
Man bør overveje, hvor hensigtsmæssigt det er at overlade til andre, der tjener penge på handlerne, at beslutte hvornår og hvad, der skal handles. Gebyret for plejeaftaler er normalt dyrt, og der betales ofte yderligere for handler og opbevaring. Dog er det ofte muligt at forhandle en billigere pris og der kan spares penge ved at indhente oplysninger om priser fra flere pengeinstitutter.
Finanskrisen har medført mange klager over pengeinstitutternes investeringsrådgivning, og selvom man overlader investering til andre, bør man sætte sig grundigt ind i hvilke værdipapirer, der købes og i omkostningerne, inden man beslutter sig. I beslutningen bør også indgå, at man ikke bliver yngre. Måske bliver den, som har indsigt og interesse i at investere ude af stand til det. Dermed står ens partner måske tilbage med problemer, der kan give anledning til utryghed og bekymring.
Mange har indset, at man ikke kan investere forsvarligt i værdipapirer uden selv at have indsigt, en strategi for de enkelte investeringer og uden løbende at følge udviklingen. Det har medført, at flere og flere placerer midlerne på bankkonto eller selv ønsker at sammensætte en portefølje af værdipapirer.
Mange "uøvede" finder informationer hos Dansk Aktionærforening via hjemmeside, medlemsblad og kurser om bl.a. aktier, obligationer, investeringsbeviser og pension.
