Personer, der opholder sig midlertidigt uden for bopælskommunen har ret til at få personlig og praktisk hjælp i den midlertidige opholdskommune. Det gælder også for borgere, der bor i plejebolig.
Der kan være tale om ophold i sommerhus, familiebesøg, højskoleophold eller andet. Det afgørende er, at der er tale om et midlertidigt ophold.
Det forudsættes, at bopælskommunen har bevilget personlig og/eller praktisk hjælp – midlertidigt som varigt.
Det er den midlertidige opholdskommune, der ud fra kommunens serviceniveau bevilger hjælpen. Den efterfølgende refusion er udelukkende et anliggende mellem de implicerede kommuner.
I praksis er begrebet ”midlertidig opholdskommune” fortolket således, at det også omfatter personer, der modtager terminalpleje i hjemmet hos en nærtstående, der bor i en anden kommune.
I følge en Nordisk konvention er der en mulighed for at aftale at få hjemmehjælp under et midlertidigt ophold i et af de nordiske lande.
