Kommunen kan bevilge forskellige former for kontant tilskud til hjælp til personer med et udtalt behov for hjælp når:
Det kan være svært at skelne mellem de nævnte ordninger, men for at få en BPA-ordning vil der normalt være tale om, at ordningen skal dække opgaver, der går udover, hvad der normalt kan dækkes som personlig og praktisk hjælp, f.eks pleje, overvågning og ledsagelse. Dog kan ordningen også gives til personer, der ikke har et så omfattende hjælpebehov hvis kommunen vurderer, at BPA-ordningen giver den bedste mulighed for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp til pågældende person. BPA- ordningen forudsætter ikke et højt aktivitetsviveau. Rådfør dig med kommunen eller LOBPA -Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance.
Begge former for kontant tilskud giver en person med et udtalt behov for hjælp større mulighed for selv at kunne tilrettelægge hjælpen og have indflydelse på, hvordan hjælpen tilrettelægges.
Modtagere af "kontant tilskud" til ovenstående ordninger kan delegere arbejdsgiveransvar og administrationsforpligtelser til andre, som f.eks en nærtstående person, der ønsker at varetage denne opgave eller til en privat virksomhed. I de tilfælde, hvor tilskudsmodtageren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunen tilbyde at varetage lønudbetalinger mm.
Kommunen afgør udmålingen, indholdet og omfanget af hjælpen. Kommunen skal også føre tilsyn med at opgaverne løses i overensstemmelse med den kvalitet og de målsætninger, kommunen har fastlagt.
- Udover de to tidligere nævnte ordninger har kommunen, i særlige tilfælde, mulighed for at udbetale kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp, hvis kommunen ikke er i stand til at yde den tildelte hjælp. I den situation bestemmer modtageren selv, hvem der skal udføre arbejdet.