Frit valg af hjemmehjælpsleverandør


Er man berettiget til hjemmehjælp, kan man vælge mellem den kommunale hjemmepleje eller en privat leverandør, som kommunen har godkendt og indgået kontrakt med. Modtager man f.eks. både praktisk hjælp, personlig hjælp og madservice, kan man  vælge forskellige leverandører til de forskellige ydelser. 

   
I forbindelse med afgørelsen om hjemmehjælp skal kommunen oplyse modtageren om alle godkendte leverandører og udlevere eventuelt materiale fra leverandørerne.
 
Man har ret til at skifte leverandør, og kommunen må ikke indføre begrænsninger for, hvor ofte man kan skifte leverandør.  Kommunen skal dog  fastsætte en rimelig frist for, hvor hurtigt man kan skifte fra en leverandør til en anden. Skift af leverandør skal i alle tilfælde kunne ske senest en måned efter udgangen af den måned, hvor man har bedt om skift.

 

Kommunen skal være opmærksom på, om modtageren kan overskue at vælge privat leverandør. Er det ikke tilfældet, skal kommunen undersøge, om der er mulighed for, at pårørende eller andre, herunder en værge, kan hjælpe med valget.

 


 

Mulighederne for frit valg af leverandør omfatter ikke beboere i plejehjem, plejeboliger eller lign. bebyggelser.

 



Sidst opdateret 09-01-2012 14:44 

Tilbage til Hjemmehjælp

Tilbage til indholdsfortegnelse

 

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686