Synshjælpemidler

Dækker både optiske hjælpemidler, som kan være briller, kontaktlinser, svagsynsoptik (kikkerter, lupper, kikkertbriller, lupbriller), samt enkelte andre hjælpemidler (synsfeltsudvidere, natkikkerter) og proteser.
 
Briller og kontaktlinser
Der ydes ikke hjælp til briller og kontaktlinser, hvis behovet alene skyldes langsynethed, nærsynethed, bygningsfejl eller forskellig styrke på øjnene.
 
Der er dog en lille gruppe, som opfylder betingelserne for støtte til briller og kontaktlinser. Betingelsen er at ansøgeren har en medicinskoptisk defineret varig øjenlidelse.
 
Der findes en liste over de øjenlidelser, der berettiger til synshjælpemidler. Listen dækker langt de fleste situationer, hvor støtte til briller eller kontaktlinser kan komme på tale. Der vil dog kunne forekomme andre øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad, som efter en konkret vurdering vil kunne berettige til støtte. Afgørelse træffes i disse tilfælde efter indstilling fra:
 
Kennedy Centret

tlf. 43 26 01 00, man-tors 8-16, fre 8-15

www.kennedy.dk 

Svagsynsoptik
Svagsynsoptik (specielle optiske hjælpemidler), er primært optik med forstørrende virkning som lupper, lupbriller, kikkerter, kikkertbriller samt kombinationer heraf.
 
Behov for svagsynsoptik opstår i almindelighed ved varigt synshandicap med synsstyrker på 6/18 (0,3) eller derunder.
 
Synshjælpemidler er omfattet af mulighederne for frit leverandørvalg. 
 
Socialministeriet fastsætter betaling for svagsynsoptik, briller, kontaktlinser og øjenproteser, der udleveres af Kennedy Centret.

 

Institut for Blinde og Svagsynede

tlf. 39 45 25 45, man-tors 9-15, fre 9-13

www.ibos.dk

 

tilbyder rådgivning og en lang række afprøvninger til både borgere og fagpersonale. 

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686