Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp.
Tekniske hjælpemidler
En del hjælpemidler, der ydes som naturalhjælp, betragtes som udlån. Det vil især dreje sig om standardiserede hjælpemidler, der ikke har et særligt personligt præg. Det kan f.eks. være særlige senge, lifte til løft, rollatorer, stokke og standardkørestole mv.
Betragtes hjælpemidler som udlån, skal de leveres tilbage til kommunen efter endt brug.
Naturalhjælp bevilges især til personer, som løbende har behov for hjælpemidler, der ikke betragtes som et særligt personligt hjælpemiddel, f.eks. bleer og bind. Ved naturalhjælp må kommunens hjælpemiddeldepot være så varieret, at den enkelte hjælpemiddelmodtager får dækket sit særlige behov.
Særlige personlige hjælpemidler
Særlige personlige hjælpemidler er f.eks. arm- og benproteser, ortopædisk fodtøj, individuelt fremstillede ortopædiske fodindlæg, støttekorsetter, parykker, brystproteser, bandager, stomihjælpemidler, kropsbårne synshjælpemidler mv.