Frivilligt ulønnet arbejde

Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som et medlem udfører for frivillige organisationer, foreninger og lignende, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.  


Frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres i op til fire timer om ugen uden fradrag.

 

Vær opmærksom på, at udbetalingsperioderne kan være på 4 og 5 uger - og i hver af disse perioder må den gennemsnitlige arbejdstid ikke overstige fire timer om ugen uden fradrag. 
 
Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde skal udføres, uden at den frivillige er underlagt ansættelsesretlige pligter. De opgaver, der kan udføres som frivilligt, ulønnet arbejde, kan være opgaver, der sigter på at løse velfærdsproblemer af helbreds-, forsørgelses- og omsorgsmæssig karakter.
 
Opgaverne ligger typisk inden for det sociale- og sundhedsmæssige område.
 
Det frivillige, ulønnede arbejde kan også udføres i forbindelse med kirkelige foreninger, sportsforeninger, ældreorganisationernes klubber og foreninger mv., beboer-, ejerlejligheds- eller grundejerforeninger eller kollektive, kulturelle foreninger.
 
Som eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udføres i op til fire timer om ugen, kan nævnes: 

  • socialrådgiver på krisecenter
     
  • jurist i retshjælp
     
  • rådgivning, herunder telefonrådgivning, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse
      
  • reporterarbejde, herunder studievært ved lokale tv- og radiostationer
     
  • egentlig pleje af f.eks. ældre, syge eller handicappede i eget hjem, som en offentlig myndighed ikke er forpligtet til at udføre
     
  • mindre administrative opgaver, som f.eks. koordination og formidling af frivilligt arbejde i mindre omfang i organisationer, hvor disse opgaver i almindelighed udføres af lønnet arbejdskraft
     
  • rådgivning i en frivillig organisation om f.eks. arv, testamente, sociale forhold og rettigheder og økonomiske spørgsmål.

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686