For at en skade kan berettige til erstatning, skal der blandt andet være årsagsforbindelse mellem skadevolderens adfærd og den skete skade. Som udgangspunkt skal skadevolders adfærd være væsentligste årsag til skaden. Ofte ser man, at forsikringsselskabet benytter dette krav til at nægte at betale erstatning.
Selv om der er årsagsforbindelse mellem handlingen og skaden, er det ikke sikkert, at der kan gennemføres krav om erstatning. Således er der normalt ikke ansvar for hændelige uheld. Eventuelt kan også skadelidtes større eller mindre grad af egen skyld spille ind.
Endvidere kan skadelidte i nogle situationer siges at have accepteret en særlig risiko, f.eks. når man frivilligt deltager i sportskampe, eller når man som passager kører med en beruset eller overtræt bilist. I sådanne tilfælde kan ansvaret helt eller delvis bortfalde for skadevolderen, og dermed kan skadelidte ikke få erstatning eller kun nedsat erstatning.
Det kan forekomme, at flere personer kan være skadevoldere for den samme skade, f.eks. ved en glatføreulykke, hvor de to grundejere på hver sin side af uheldsstedet har undladt at opfylde deres grusningspligt mv.
Der kan da pålægges dem et solidarisk ansvar. Dette betyder, at skadelidte kan kræve hele erstatningen hos hvem af skadevolderne, han vil, og således have større sikkerhed for erstatningen.
