Dagcentre kan oprettes af kommuner, af foreninger eller af forskellige institutioner. De fleste dagcentre er åbne for alle interesserede pensionister.
Der findes dagcentre, der henvender sig til særlige grupper, f.eks. for blinde, hørehæmmede, psykisk syge mv., hvortil man skal visiteres.
Man skal normalt være medlem i det dagcenter, hvor man ønsker at komme, og man skal betale et mindre kontingent. Det er medlemmerne, der sammen med dagcentrets ledelse træffer beslutning om centrets aktiviteter.
Tilbuddet fra dagcentre kan indeholde forskellige former for aktiviteter. Formålet med tilbuddene er at øge og bevare brugernes muligheder for at klare sig selv, f.eks. ved at forebygge forringelse af funktionsevnen eller af social isolation. Det kan være tilbud om f.eks. undervisning, foredrag, film, studiekredse, ældreidræt mv.
I dagcentre kan man normalt købe mad og drikke til rimelige priser.
Dagcentrets tilbud og drift skal ske i så nært et samarbejde med brugerne som muligt. Det kan foregå gennem et brugerråd. Kommunen behøver ikke selv at drive dagcentrene, men kan overlade det til forskellige organisationer og med dem indgå driftsaftaler eller aftale om tilskud.
Kommunen kan i fornødent omfang tilbyde individuel transport til dagcentre. De, som kan benytte offentlige transportmidler, kan kommunen henvise til at bruge disse.
Kommunen kan beslutte enten at give tilskud til transport eller henvise pensionisten til at søge om tilskud efter reglerne om personlige tillæg, se dette afsnit.
Dagcentre for blinde, døve og andre specielle grupper vil ofte dække flere kommuner. Til disse dagcentre vil der være knyttet særlige transportordninger.
