Ansøgning om en ældrebolig, plejebolig eller plejehjem rettes til opholdskommunen.
Anvisning sker ved kommunens visitation (godkendelse). Der skal tages udgangspunkt i det konkrete behov i forhold til ansøgerens fysiske, psykiske og sociale situation.
Man har derfor ikke krav på at få tildelt en ældrebolig, blot fordi man har nået en høj alder.
Vurderingen bør betragtes i sammenhæng med kommunens tilbud til personer i eget hjem, f.eks. personlig og praktisk hjælp, dagcenter eller ældrecenter, midlertidig eller permanent dag- eller natpleje, boligændringer i nuværende bolig, særlig støtte eller aflastning eller afløsning af ægtefælle eller andre pårørende.
Ansøgeren kan naturligvis ønske en bestemt bolig. Men har man brug for en plejebolig, er det ofte tilfældigt, om man tildeles en bolig på et plejehjem, eller tildeles en plejebolig ved et ældrecenter. Det afgørende er, om faciliteterne kan tillgodese ansøgerens konkrete behov.
Frit valg af ældrebolig omfatter retten til, at en ægtefælle eller samlever kan flytte med. Det er dog ikke uproblematisk for en rimeligt rask partner at flytte med i en plejebolig. Måske har den raske bedre mulighed for at yde støtte og omsorg, hvis parterne har hver sin bolig.
Hvis ægtefælle eller samlever flytter med, skal boligen være egnet til to personer. Efterlevende ægtefælle eller samlever har ret til at fortsætte lejemålet, hvis partneren dør.
Kommunerne afslår ofte godkendelse til ældrebolig med henvisning til, at borgerens behov kan tilgodeses i den nuværende bolig, eller f.eks. i en anden almindelig bolig med elevator.
Se også afsnit om Flytning til anden kommune.
Samtykke
Visitation til plejebolig kræver samtykke fra borgeren.
Gyldigheden af et stamtykke forudsætter, at det foreligger inden den handling, der skal gives samtykke til, udføres. Det er en forudsætning, at vedkommende forstår, hvad samtykket indebærer.
Et samtykke er en udtrykkelig eller stiltiende tilkendegivelse om, at en handling godt må foretages. Et gyldigt samtykke kan foreligge i form af:
- et udtrykkeligt samtykke, hvor der gives udtryk for, at man er indforstået med, at en handling godt må foretages. Det kan være skriftligt eller mundligt
- et stiltiende samtykke, hvor den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke.
Et samtykke omfatter aldrig passivitet, ligesom det altid skal være givet på grundlag af fyldestgørende information. Det kaldes et informeret samtykke.
Et samtykke opnået ved tvang eller svig er ikke gyldigt.
