På plejehjem opført før 1988, får beboerne udbetalt deres pension og betaler som andre husleje, varme og elektricitet og ydelser, de modtager på plejehjemmet. Huslejen fastsættes på baggrund af boligens driftsomkostninger samt beboerens indkomst.
Der kan således være forskellige priser på plejehjemsbetalingen på de enkelte plejehjem i kommunen.
På grundlag af institutionens budget beregnes den enkelte boligs omkostninger. Betalingen reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter.
Af den enkelte beboers indtægt beregnes 10 % af de første 182.500 kr. og 20 % af indtægten derover, når man beregner egenandelen til husleje. Beboeren skal dog aldrig betale mere end boligens omkostninger.
Har den, der bor på et af de "gamle" plejehjem, indtægter ud over den sociale pension, kan betalingen for plejeboligen nedsættes, hvis plejehjemsbeboeren har forsørgelsespligt. Dette for at sikre, at levevilkårene for en ægtefælle (eller børn under 18 år) svarer til vilkårene, før beboeren flyttede på plejehjem.
Et pensionistægtepar, der begge bor på plejehjem, og som modtager pension som gifte, får en rabat på 25 % ved betalingen for husleje, varme, el og kost.
Den del af beboerens indtægt, der indgår i beregningen af huslejen, opgøres efter reglerne om
boligydelse. Huslejebetaling på de gamle plejehjem påvirkes dog ikke af pensionistens formue.
Der betales for varme og el efter de budgetterede udgifter. Beboeren skal kun betale for den del af varme og el, der bruges i pågældendes egen bolig med tilhørende fællesarealer. I de „beskyttede“ boliger, der ikke er omdannet til ældreboliger, beregnes huslejen på samme måde som i plejehjem.
Ustøttede private plejeboliger Nogle af de tidligere institutionspladser i plejehjem eller beskyttede boliger har kommunerne omdannet til „ustøttede private plejeboliger“.
Her gælder lovens maksimum for boligudgift og boligstøtte ikke, når plejeboligen er anvist af kommunen. Særligt for ustøttede plejeboliger gælder, at der ydes støtte til boligens fulde areal, uanset om boligens bruttoareal overstiger 65 m² for en enlig og 85 m² for en husstand på to personer. Formuen er her uden betydning, når man beregner boligstøtten.
For personer, der på „omdannelsestidspunktet“ bor i en bolig, der omdannes til „ustøttet plejebolig“, ydes en kompensation, så den hidtidige nettohusleje bibeholdes.
