Ældreboliger er omfattet af lejelovgivningen. Der oprettes lejekontrakt, og der skal betales husleje, varme, antennafgift m.v. Ved indflytning skal der indbetales indskud. Hvis man ikke selv har midler til at betale dette, kan beløbet lånes hos kommunen (se Boligstøtte, Lån til indskud). Huslejen m.v. kan reguleres løbende efter lejelovgivningens regler.
Hvis det er en stærkt svækket eller dement person, som skal flytte i ældrebolig, skal man overveje om denne forstår betydningen af at underskrive lejekontrakt og eventuelle lånedokumenter vedrørende indskud. Er dette ikke tilfældet kan papirerne ikke uden videre underskrives af ægtefælle eller voksne børn. Der skal så enten foreligge en fuldmagt, eller der skal beskikkes en værge. Se Værgemål.
Boligstøtte
De almindelige regler om boligstøttens maksimumbeløb gælder ikke for ældreboliger. Får man tilbudt en ældrebolig med en høj husleje, skal man ikke blive nervøs for økonomien, men undersøge, hvad der kan gives i boligstøtte. Formuen indgår kun i beregningen, hvis den er over 759.800 kr. for folke- og førtidspensionister efter 'gammel' ordning - over 702.700 kr. for andre.
Får man boligstøtte i den bolig man fraflytter, skal man være opmærksom på, at man kun kan få boligstøtte til den bolig man reélt bor i. Der kan derfor opstå dobbelt husleje i opsigelsesperioden og kun boligstøtte til den bolig, hvor man bor.
Boligydelsen i „støttede ældreboliger“ ydes til 65 m² bruttoareal til en enlig og til 85 m² til et par. Hvis ansøgeren er stærkt bevægelseshæmmet, f.eks. kørestolsbruger, forøges det medregnede bruttoetageareal med 10 m².
Mad, vask m.v.
En beboer i plejebolig vælger, hvilke ydelser vedkommende ønsker at købe. Man kan vælge at få fuld forplejning, men i mange kommuner kan man nøjes med at vælge varm mad og selv sørge for resten af kosten.
I nogle kommuner skal beboerne betale for fuld kost, selv om de kun modtager et varmt måltid. Kommunen har ret til selv at fastlægge retningslinjer på dette område.
Der er prisloft for ældres egenbetaling for madservice i plejebolig og plejehjem. Beløbet reguleres og prisloftet er 3.262 kr. pr. måned (2012).
Man kan tilvælge vask af tøj, leje af linned, vinduespudsning og levering af toiletartikler. Disse valgmuligheder er ofte mere teoretiske end praktiske, da beboerne sjældent selv kan
sørge for disse fornødenheder. Derfor vil de fleste beboere anmode om at få alle de tilbud, som plejehjemmet eller plejecentret kan levere.
Prisen for ydelserne bliver fastsat af de enkelte plejehjem eller kommunen, og priserne varierer fra sted til sted.
Økonomi
Betaling for ydelserne opkræves månedsvis forud og kan fratrækkes enten i pensionsudbetalingen eller, efter aftale med beboeren, overføres fra beboerens bankkonto via BetalingsService.
Det er ikke fastsat i lovgivningen, hvor stort et rådighedsbeløb en pensionist skal have tilbage, når de faste udgifter er betalt. Kun at en beboer i plejebolig skal have „et rimeligt beløb tilbage“.
Kan en beboer ikke klare sine udgifter kan der søges om et særligt personligt tillæg ud fra det månedlige budget.
Beboere, der er demente eller på anden måde psykisk dårligt fungerende, har ofte vanskeligt ved selv at skulle administrere økonomien. De kan derfor have behov for hjælp fra ægtefælle, anden pårørende eller fra plejehjemmet.
Socialministeriet har udsendt en vejledning om betaling, administration og opbevaring m.v. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
I langt de fleste tilfælde aftaler beboeren, de pårørende og personalet uden problemer, hvordan man i fællesskab sørger for, at beboeren får betalt sine udgifter.
Kommunen skal være opmærksom på, om der er pårørende, der varetager den pågældendes interesser via en fuldmagt, eller om der er behov for at få beskikket en værge, se Værgemål og fuldmagt mv.
Hvis beboeren har indtægter ud over folkepensionen eller har formue, kan der blive tale om at beskikke en værge til at tage sig af økonomien, se Værgemål.
Se også afnit Økonomien, når ægtefællen kommer på plejehjem.
