Det indebærer ikke en begrænsning i en persons selvbestemmelsesret, at denne bor i plejebolig.
Reglerne om patienters retsstilling gælder også beboere i plejebolig. Loven gælder for beboere, som modtager behandling af sundhedspersoner. Formålet er at sikre respekten for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse.
Hvad forstås ved behandling?
Beboere på plejehjem er patienter i sundhedslovens forstand, når der er tale om sundhedsfaglig pleje og behandling. Se afsnit om Patienters retsstilling.
Det kan være svært, at adskille den sundhedsfaglige pleje og behandling fra den almindelige sociale omsorg, da opgaverne ofte sker i sammenhæng. Ved sundhedsfaglig behandling forstås f.eks. medicingivning, insulinbehandling, øjendrypning, tandbehandling, sårbehandling, blodprøvetagning og vaccinationer.
Behov for sygehus - eller lægebehandling?
Får en beboer behov for behandling på sygehus eller hos læge, skal regionen yde befordring m.v. Se afsnit Sundhedsområdet - transport.
Samtykke til behandling
Pleje og behandling af en beboer må normalt ikke påbegyndes eller fortsættes, uden at beboeren har givet informeret samtykke hertil. Der må heller ikke gennemføres en behandling ved tvang. Se afsnit om Patienters retsstilling.
Aktindsigt i helbredsoplysninger.
Nærmeste pårørende har ikke ubegrænset adgang til at få aktindsigt i de optegnelser, der er gjort om beboeren.
Sygeplejefaglige optegnelser på plejehjem er omfattet af reglerne om aktindsigt. Aktindsigt er vigtig som en del af retten til at få information om egne helbredsforhold, og som grundlag for at tage stilling til behandlingstilbud.
Hvis en varigt inhabil beboer ikke selv kan varetage sine interesser, kan nærmeste pårørende få aktindsigt.
Det beror på et konkret skøn, i hvilket omfang nærmeste pårørende eller værge kan gives aktindsigt i beboerens patientjournal eller sygeplejefaglige optegnelser. Der bør anlægges en bred fortolkning, så den, der skal varetage beboerens interesser, ikke forhindres i at bistå denne.
Tavshedspligt
En beboer på et plejehjem har ret til at kræve fortrolighed med hensyn til enhver oplysning, som sundhedspersonalet får i forbindelse med udførelsen af deres erhverv. Det drejer sig om beboerens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Dette krav på fortrolighed modsvares af sundhedspersonalets tavshedspligt.
Tavshedspligten gælder som udgangspunkt i forhold til alle andre end beboeren selv. Det vil sige, at en sundhedsperson har tavshedspligt både i forhold til pårørende og i forhold til andre sundhedspersoner.
Sundhedspersoner kan modtage information, uden at det kommer i strid med tavshedspligten. De kan også gå i dialog med de pårørende om deres oplevelse af situationen og de problemer, de oplever. Men de må ikke give oplysninger til pårørende ”under fire øjne” med en aftale om, at beboeren ikke må få noget at vide om samtalen.
Hvis en ”beboerbog” eller lignende, der opbevares hos beboeren, indeholder fortrolige oplysninger, skal sundhedspersonalet sikre, at uvedkommende, herunder pårørende, ikke har adgang til optegnelserne, med mindre beboeren har tilkendegivet andet.
Der er nogle undtagelser fra tavshedspligten:
- sundhedspersonale på plejehjemmet, som indgår i den daglige rutine vedrørende behandling af beboeren
- hvis beboeren har givet samtykke til videregivelse
- i de tilfælde, hvor pårørende har beslutningskompetencen i forbindelse med en varigt inhabil beboers behandling.
En beboer kan selv beslutte, at tavshedspligten ikke skal gælde.
Behandling af døende
En beboers ønske i et livstestamente, om at fravælge behandling i en situation, hvor vedkommende er døende, er bindende for sundhedspersonen og skal respekteres uanset, hvad pårørende mener.
