NemID

NemID er den nye digitale signatur. Det er din adgang til både offentlig og privat selvbetjening på internettet.

 

I løbet af 2010 får alle borgere en ny digital adgang til offentlige og private selvbetjeningsløsninger. Fremover vil vi bruge NemID – den samme løsning, som de danske pengeinstitutter benytter sig af.

 

NemID – din personlige underskrift på nettet
NemID er en digital signatur – din personlige underskrift på nettet. Med NemID kan du logge på fx skat.dk eller borger.dk på præcis samme måde, som du logger på netbank.


Som NemID-bruger skal du kun huske ét bruger-id og én adgangskode, uanset om du skal ind på det offentliges hjemmesider, på netbank - eller på en af de andre hjemmesider, NemID også giver adgang til.

 

Sådan bliver du bruger
Du behøver ikke foretage dig noget. Er du netbankkunde, vil du få besked fra dit pengeinstitut via din netbank, når tiden er inde. Derefter får du tilsendt et brev med et nøglekort, hvorefter du kan oprette dig som NemID-bruger i netbanken. Du kan også bestille NemID på NemID.nu eller få NemID udleveret hos borgerservice eller på skattecenteret.

 

Nøglekortet – et ekstra sikkerhedselement
Den nye løsning giver dig adgang til det digitale Danmark. Men du skal lige vænne dig til et ekstra element: Når du logger på, skal du nemlig ikke bare indtaste dit bruger-id og din adgangskode, men også en ”nøgle” (en kode på 6 tal), som du finder på det nøglekort, DanID sender til dig.


To-trins-processen bliver hurtigt rutine, og fordelen er, at den gør det mere sikkert at logge på selvbetjeningsløsningerne. Kun du har koderne i hovedet og nøglekortet i hånden – og ingen kan hacke sig ind på dit nøglekort.

 

Med nøglekortet kan du gå i netbanken eller logge på det offentliges hjemmesider fra en hvilken som helst computer.
Hver nøgle kan kun bruges én gang, og når alle nøgler er ved at være brugt, sender DanID automatisk et nyt nøglekort til dig.

 

Hvis du vil vide mere

Læs mere om NemId på www.nemid.nu

 

 Se oversigt med spørgsmål og svar om NemID

 

 Læs mere om NemID
Læs meget mere om NemID på www.nemID.nu

 

Svagtseende og blinde
NemID er også tilgængelig for svagtseende og blinde. Læs mere om, hvordan du får adgang til NemID nederst i dette dokument.
FAQ om NemID
 

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686