Ældre Sagens arbejdsform bygger på uddelegering og koordinering så lokalbestyrelsen fungerer med stor selvstændighed på basis af lokalbestyrelsens ressourcer.
Ældre Sagen stiller penge til rådighed for lokalbestyrelsens arbejde i forhold til lokalområdets areal, medlemstal og det godkendte budget. I kommuner, hvor der er flere lokalbestyrelser foretages den praktiske fordeling af koordinationsudvalget på grundlag af nøgletal indsendt til Ældre Sagens sekretariat.
Arbejdet i lokalbestyrelsen er ulønnet, og ”arbejdstiden” afhænger naturligvis af, hvilke opgaver lokalbestyrelsen påtager sig. Normalt afholder lokalbestyrelsen et månedligt møde, og det er almindeligt at suppleanter deltager – dog uden stemmeret.
Konstituering i lokalbestyrelsen
Det er lokalbestyrelsen, der beslutter, hvem der skal have de forskellige tillidsposter for det kommende år. Omkonstituering kan altid finde sted, når flertallet i lokalbestyrelsen beslutter det.
Lokalbestyrelsen består af:
Lokalbestyrelsen kan desuden bestå af socialhumanitære kontaktpersoner og it-kontaktpersoner samt hvis lokalbestyrelsen er den eneste i kommunen sundhedspolitiske og ældrepolitiske kontaktpersoner.
Kompetenceudvikling
Alle medlemmer og suppleanter af lokalbestyrelsen tilbydes kursus for nye bestyrelsesmedlemmer, hvor du får en grundig introduktion til visioner, retningslinier og bestemmelser for lokalbestyrelsens indsats.
Lokalbestyrelser tilbydes desuden konsulentbistand fra Ældre Sagens foreningskonsulenter.